Jeg er 42 år og har aldrig tænkt på mig selv som en mor. Nu er min ti år yngre kæreste "syg efter" at få et barn

Kære Anna

Jeg er så heldig at elske en dejlig mand, som også elsker mig, og jeg ved, at han aldrig vil forlade mig, hvis ellers jeg er, som jeg er. Han er 10 år yngre, jeg er 42, og vi har kendt hinanden i fire år.

Fra starten lagde jeg kortene på bordet: Jeg var ikke interesseret i at få børn. Han skulle ikke tro, at jeg var en desperat kvinde, der havde et sidste håb om at blive mor. Jeg har aldrig tænkt på mig selv som en mor.

Men for tre uger siden sagde han pludselig, at han var syg efter at få et barn med mig, og at han igennem et års tid havde kæmpet med den følelse.

Han var åben om, at hvis vi skulle have fertilitetshjælp, var han parat til det, men sagde også, at hvis jeg stadig stod fast på mit synspunkt, blev han hos mig. Han mente bare, at vi trods min alder stadig har en chance. Og nu aner jeg ikke, hvad jeg skal.

Kan jeg leve resten af mit liv sammen med en mand, jeg har frarøvet muligheden for at få et barn? Og hvorfor har jeg aldrig drømt om børn? Det ved jeg faktisk ikke. Hvad vil du råde mig til?

Venlig hilsen Kirsa

Kære Kirsa

Jeg kan ikke helt finde ud af, om du mest af alt affærdigede idéen om at få børn for at forsikre din kæreste om, at det var HAM, du forelskede dig i og ikke hans yngre gener.

Prøv at grave lidt mere i, hvorfor tanken om at blive mor aldrig har været oppe og vende i dig. Og kan tanken vendes på ny i dig?

At fraskrive sig muligheden for at få børn allerede som 32-årig er en stor beslutning. Ikke desto mindre kan der være gode grunde til at træffe den.

Har vi forelsket os i et menneske, for hvem børn på ingen måde er et ønske, må vi jo vælge. Det lyder, som om din kæreste på alle måder har valgt dig. Også selv om intet i livet ankommer med et garantibevis klistret fast på indersiden.

Nogle gange kan vi bilde os selv ind, at kærligheden imellem os også smelter samtlige ønsker til livet sammen til ét. Desværre kan det af og til vise sig, at flere af dem udelukkende var skyggen af en andens.

Når det er sagt, så er det set før, at menneskers indstilling til at få børn ændres brat i mødet med et menneske, man har lyst til at være forældre sammen med. Der er stor forskel på at sige: ”Jeg er syg efter at få et barn” – og den mere relations betingede fortsættelse: ”med lige præcis DIG”.

Måske er det denne sidste sætning, I skal tage udgangspunkt i, når nu I taler videre om det her?

At få børn vender op og ned på alt i et menneskes tilværelse. Også i din. Vil glæden over at få et barn med den mand, du elsker, være omvæltningen, tvivlen og al usikkerheden værd?

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.