the idea of you romantisk komedie
Se, lyt & oplev

Hun er til festival med sin teenagedatter, da hun møder en 24-årig popstjerne

30. april 2024
af Signe Bjørg Granberg
Foto: Courtesy of Prime
Michael Showalters nye film på Prime Video er baseret på den populære bog 'The Idea of You' og lokker med store Hollywood-navne, god musik og en hed romance. Se traileren her.

I The Idea of You spiller Anne Hathaway (The Devil Wears Prada) Solène – en enlig mor på 40 år, der ad omveje ender på musikfestivalen Coachella sammen med sin teenagedatter.

Her møder hun den 24-årige popstjerne, Hayes Campbell (Nicholas Galitzine), og der opstår en elektrisk forbindelse imellem dem, som hurtigt udvikler sig til en lidenskabelig romance.

Det er dog ikke nemt at have et forhold til en af verdens største popstjerner, må Soléne hurtigt sande, men alligevel kaster hun sig ud i det ubarmhjertige rampelys – og det har (naturligvis) sin pris.

"The Idea of You" er baseret på den populære bog af samme navn af Robinne Lee og er instrueret af Michael Showalter.

Filmen får premiere 2. maj på Prime Video.

Denne artikel blev første gang bragt af Vi Elsker Serier, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs også