hindbær-muffins
Mad

Himmelske hindbær-muffins

26. april 2022
Af: Camilla Zarah Lawes
Foto: Lars Ranek
De små himmelske mundfulde smager pragtfuldt sammen med et glas iskoldt champagne
12 stk

DET SKAL DU BRUGE

  • 3 hele æg
  • 175 g sukker
  • 125 g smeltet smør
  • 1 moden banan, moset
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • korn af ½ stang god vanilje
  • 200 g hindbær (tag 12 flotte bær fra)

ENDVIDERE

  • 12 muffinforme

Pisk æggene godt med sukkeret. Tilsæt smørret, og rør godt. Kom den mosede banan i dejen. Bland mel, bagepulver og vaniljekorn sammen, og kom det i æggemassen; rør, til du har en ensartet masse. Vend forsigtigt hindbærrene i dejen, og fordel den i muffinforme. Tryk et ekstra hindbær ned i midten af hver.
Bag kagerne midt i en 200° varm ovn i 12-15 minutter, til de er flot hævede og gyldne. Servér de lækre hindbærmuffins lune eller kolde.

Læs mere om:

Læs også