Mad
20. december 2012Vesterhavsost med rosmarinsyltede abrikoser og kiks
Vesterhavsosten er virkelig lækker – nyd den i rustikke stykker sammen med de søde abrikoser og små kiks
Af: Camilla Zarah Lawes
Opskrift på vesterhavsost med rosmarinsyltede abrikoser
16 hele tørrede abrikoser
4 spsk. honning
3 spsk. vand
1 stilk rosmarin i små buketter
1 stykke Vesterhavsost
TILBEHØR:
små kiks/knækbrød
Kom abrikoser, honning, vand og rosmarin i en lille kasserolle, og kog det langsomt op. Skru ned for varmen, og lad det småsimre i et par minutter. Afkøl, og servér til osten sammen med små kiks eller knækbrød.