Bolig
6. december 2016Bolig: Kom med indenfor i Rice-parrets farverige julehjem
Allerede som barn var Charlotte Gueniau tiltrukket af farver, godt opmuntret af sin mor, som malede Charlottes børneværelse gult. Farveglæden har holdt ved lige siden, både til jul og resten af året i huset i Odense, som er stort, gammelt og har masser af plads til gæster, leg og liv. Kom med indenfor i Rice-parrets smukke og farverige hjem
Af: Britt Endicott
Styling: Eva-Marie Wilken, Foto: Martin Sølyst
Det smukke hus har et kælenavn i kvarteret: Kirkehuset. Det bliver det kaldt, fordi det arkitektonisk set minder om en kirke. Faktisk minder det så meget om en kirke, at flere forveksler det med den kirke, der rent faktisk ligger i samme gade. Hvem? Charlotte Hedeman Gueniau, kreativ direktør for og – sammen med sin mand Philippe – ejer af interiør- og designvirksomheden Rice. Derudover bor også børnene Max på 18 år og Selma på 16 år i huset. Hvad? Et gammelt hus på 550 m², inklusive kælder. Hvor? Odense. Charlottes 3 bedste tips til indretning
Er du ikke vant til at bruge farver, så prøv dig frem, og vælg kun de farver, der taler til dig. En god øvelse er at lægge 25 farveblyanter på bordet og så vælge de tre, du bedst kan lide. Mærk efter, hvilken type du er. Er du f.eks. mest glad for tosomhed, så indret en hyggelig rede til to. Elsker du derimod at have mange gæster, så brug pladsen til et stort spisebord. Hvis du er nybegynder i at indrette med farver, så er blå-grønne toner gode at starte med, da de passer til alt og virker neutrale.