Bolig
11. september 2010Kunstnerhjem i cool 70’er-stil
Brit Hendriksens boligstil tager udgangspunkt i minderne om 70’ernes afslappede loungestemning med sjove farver og kitschede former
Af: Foto, styling og
tekst: Kaul Production
Billedkunstneren Brit Hendriksen har en forkærlighed for 70'ernes coolness. Det præger stilen i hjemmet i Svendborg, som huser Brit, hendes mand og deres to børn på 2 og 5 år.
Kitchet 70'er-stil
Brit elsker 70'erne, fordi årtiet refererer til dejlige minder fra hendes barndom. - Min stil stammer fra mine forældres venner. De havde en cool 70'er-stil med krystalwhiskyglas, hvor der altid var sjusser, Miles Davis-jazz og møbler i sjove farver. De var seje i deres tid og er det stadigvæk, synes Brit.
Hun understreger, at indretningen ikke må være for pæn. - Jeg har en forkærlighed for sådan lidt 70'er-pornostil. Det må gerne være lidt kitschet, så det hele ikke bliver for pænt og korrekt, siger Brit.