Jeg har en dyb følelse af at have mødt min soulmate. Men så blev jeg ringet op af hans kollega

Kære Anna

Jeg håber, du kan sige lidt til følgende: Jeg har været tiltrukket og betaget af denne her mand fra første gang, jeg møder ham på et engelskkursus. Jeg har en dyb følelse af at have mødt min soulmate.

Han er en flot mand, men jeg plejer også at få at vide, at jeg er attraktiv. Jeg taler med ham hver gang og mærker, at vi er på bølgelængde, og vi får hinanden til at le. Han viser mig pænt meget interesse og er diskret flirtende.

Da jeg bliver syg, vælger jeg at ringe til netop HAM fra deltagerlisten om lektier. I den forbindelse siger han, at han er glad for, at netop jeg er på holdet, da jeg er så velforberedt og engageret. Han spørger også, om jeg bor alene, hvilket jeg bekræfter. Det gør han også, fortæller han mig.

Jeg finder ham på Facebook og nærstuderer hans profil. Og jo, han er single.

I ugerne efter smiler vi konstant til hinanden. Jeg føler mig overbevist om, at vi begge er blevet forelskede. Der er en boblen af glæde hos mig og “stjålne blikke” fra ham konstant.

En af de andre på holdet ser dette og laver sigende blikke til os begge. Det er jeg ked af, og da jeg ikke vil have, at de andre får færten af min forelskelse, ”gearer” jeg helt ned med flirt og smil. Min udkårne sender dog et inviterende blik til mig en dag, hvor holdet er på vej ud til kaffestuen.

For at undgå, at de andre skal opdage “min kærlighed”, deltager jeg ikke i vores pause. Det får ham til, tror jeg, at gætte på, at jeg ikke er interesseret i ham. For da han kommer tilbage fra pausen, er han megaseriøs overfor mig.

Derefter går der for alvor “ged i den”. For i min ked-af-det-hed drikker jeg vin om aftenen og sender en lang sms til ham for at råde bod på den mulige misforståede afvisning. Jeg kan ikke huske nøjagtigt, hvad jeg skriver i den sms. Men den ødelægger (vist nok) det hele.

Dagen efter ringer en af hans kollegaer til mig og beder mig om at lade ham være i fred. Han er ikke interesseret i kontakt til mig, får jeg at vide.

Jeg kommer ikke de sidste gange på kurset og har heller ikke meldt mig til den nye sæson. Jeg føler dog stadig, at han og jeg er i en kærlig, spirituel kontakt med hinanden. Jeg kan ikke give slip. Han er SÅ rigtig.

Jeg har INTET foretaget mig mht. ham de sidste to måneder udover at savne. I dag løb jeg pludselig ind i ham i et af de supermarkeder, hvor jeg handler, men turde hverken hilse eller smile.

Gennem Krak kan jeg se, at han for nyligt er flyttet til den bydel, hvor jeg bor. Supermarkedet kunne måske være en mulighed for at genoptage vores ”magiske kontakt”? Hvad mener du? Ser du nogle muligheder mht. ham, eller er det klogeste at give op?

Venlig hilsen

kursisten

Kære kursist

Jeg studser over, at din medkursist fandt det nødvendigt at få en kollega til at kontakte dig.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor vild din sms blev den aften, men det virker umodent, at han ikke svarede dig selv.

Især på grund af dette opkald tror jeg, du bliver nødt til at skyde en hvid pind efter denne mand. For jeg tror mest, at han bor i dine drømme.

Derinde kan vi så let bygge en masse op, der viser sig ikke at have nogen egentlig gang på jord. Den ”helt rigtige” kan sagtens vise sig at være ret forkert. Eller i bedste fald et fatamorgana, hvis fortryllelse hæves, så snart vi kan se klart igen.

Brug du hellere dine kræfter på at møde et menneske, der ikke kræver hverken det udvidede kursus i sprogforståelse – eller afkodning af morsesignaler.

Kærlig hilsen

Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Du kan lytte til femina update-podcasten i appel Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: