”Jeg kan simpelthen ikke visualisere, hvordan jeg skal lave spaghetti med kødsovs”

Klokken 6.15, når Henrik Jönsson Bebe har morgenluftet mopsen Cutie Pie, kører han mod sit arbejde som maskiningeniør i Tappernøje. Han skal tidligt af sted, så han kan komme hurtigt hjem igen. Det er nemlig ham, som ”er den” i huset på Slotsherrensvej i Vanløse.

Henrik er hverdagsankeret, som resten af familien kan læne sig op ad. Han sørger for alt det praktiske. Maria dur ganske enkelt ikke til det, og hvis det var hende, der havde ansvaret, ville hverdagen formentlig ende i noget værre rod.

– Jamen, jeg er bare ikke så struktur-fascistisk, som man skal være for at få en børnefamilie til at fungere. Jeg er tidsoptimist og kan bedst lide, at tingene får lov at flyde lidt. Dér har Henrik et helt andet naturligt flair for det, siger Maria, der arbejder som marketingkonsulent i et forsikringsselskab og har ”ret travlt”.

– Tidligere havde jeg en mellemlederstilling, men det blev for meget, så nu arbejder jeg omkring 45 timer om ugen. Jeg kan godt lide det og ville egentlig gerne arbejde mere. For mig er det meget lettere at navigere i et arbejdsliv end i et hjem. Jeg syntes for eksempel, det var noget af det mest rædselsfulde at være på barsel, alt var bare praktik, siger Maria.

Henrik har også fuldtidsjob, men skal altså så samtidig tage sig af alt det derhjemme. Man skal dog ikke have ondt af ham af den grund, siger han. For det passer ham rigtig godt at styre hverdagen.

– Det med at lave mad, det kan jeg faktisk godt lide, og jeg tror egentlig, jeg ville blive lidt irriteret, hvis Maria pludselig skulle blandes for meget ind i det huslige, siger Henrik.

LÆS OGSÅ: Sociolog: "Mænd får stadig kredit for at gøre noget, som kvinder gør hele tiden"

Pasta med pesto – nu igen

Der ville nok også blive lidt kaos på hjemmefronten, hvis Henrik slap kontrollen. For når Maria fortæller, hvordan hun har det med husarbejde, er det tydeligt, hun ikke nærer den store kærlighed til det. Overblik til at skabe struktur på hverdagen med de rette indkøb, tidsskemaer og planlægning har hun heller ikke.

– Når jeg en sjælden gang imellem skal lave mad, så bliver det ofte pasta med pesto. Ungerne siger: Ahr, vi får altid det samme, når det er dig. Men jeg går helt kold, når jeg står over for alle de valgmuligheder i et supermarked. Jeg kan simpelthen ikke visualisere, hvordan jeg skal få lavet spaghetti med kød-sovs, og så får jeg også købt nogle absurde ting med hjem, siger hun.

Derfor bliver der ofte serveret takeaway for børnene Cilia på 7 og Felix på 5, når Henrik er ude at rejse i forbindelse med sit job. Det er han 45-50 dage om året og nogle gange 14 dage i træk. Det kan godt skabe krisestemning i et hjem, der er bundet op på, at han er ”head of husholdning”.

– Når jeg får at vide, jeg skal af sted til udlandet – nogle gange med kort varsel – så sørger jeg altid for lige at kontakte mine forældre for at spørge, om de kan tage børnene nogle af dagene, før jeg præsenterer det for Maria, griner Henrik.

Så kommer Felix og Cilia hjem til farmor og farfar i de fleste hverdage, mens Maria klarer sig igennem med mad udefra eller en tur på McDrive i weekenden.

Maria ryger, Henrik rydder op

En typisk hverdag for familien Jönsson Bebe foregår således, at Henrik – som jo er kørt tidligt – henter børnene ved 16.30-16.45-tiden. Så tager han hjem med dem og laver mad, ofte godt hjulpet af en kasse fra Aarstiderne.

– Det gør det noget lettere for mig at få det hele til at hænge sammen, siger han.

Så kommer Maria hjem ved 18-tiden og sætter sig til bords. Når de har spist, går hun ud og ryger, mens Henrik tager af bordet. Han vil gerne være færdig med de huslige pligter.

– Jeg gider ikke vente med at få tingene af vejen og få ryddet op, til Maria har røget færdig. Jeg kan lige så godt komme i gang, som han siger.

Herefter går han og Cilia en tur med hunden, mens Maria bliver hjemme og hygger sig med Felix.

– Jeg kan virkelig godt lide at nulre og tænke på, at vi ikke skal være færdige med noget særligt, siger hun.

Det er også Henrik, der er motoren i de faste sengetider. Han gør børnene klar til natten med tandbørstning, nattøj og så videre, og så putter de hver især et barn. En yndlingstjans for Maria, for her må tiden gerne flyde.

– Dér kan jeg bare slappe af uden at tænke over, at vi skal være færdige med noget særligt. Det passer mig rigtig godt.

Om torsdagen går børnene til svømning i Farum, hvor Henriks forældre bor. Så kører han derud med dem, og de spiser hos farmor og farfar. Imens er Maria til træning hos en personlig træner.

LÆS OGSÅ: Opsang fra karriekvinde til andre mødre: "DINE drømme er ikke nødvendigvis alles"

Rygraden i familien

De ved begge godt, at de stikker lidt ud som par, fordi det i mange familier stadig er den omvendte model, der dominerer. Det bliver især tydeligt, når de holder fødselsdage eller andre større sociale sammenkomster, og det altid er Henrik, der står i køkkenet med forklædet på.

– Nogle synes da, at jeg godt kunne være mere huslig og hjælpe mere med at drive hjemmet. Der er en slags rammefortælling om, at jeg er enormt heldig, at jeg har Henrik. Det er jeg da også, men sagen er jo, at havde det været kvinden, der tog hele tjansen, så havde ingen gjort et stort nummer ud af at sige: Se, hun er virkelig rygraden i familien! Det er lidt tankevækkende, siger Maria.

Fra Henriks venner lyder det, at han skal være glad for at have en kvinde, der ikke er så kontrolfikseret, og som kan slappe af i alt hverdagshurlumhejet.

– Dér bliver Maria jo nærmest betragtet som en af gutterne, griner Henrik.