https://imgix.femina.dk/media/article/1403-rosalinde-1.jpg
Underholdning

5 hurtige til Rosalinde Mynster

16. januar 2014
af Susse Wassmann
Foto: Petra Kleis
Lige nu kan du opleve Rosalinde Mynster i den nye TV -serie ”Badehotellet”. Læs hendes svar på spørgsmål om livet og kærligheden her

Hvad har livet lært dig om kærlighed?

– Det er nok kærligheden, der har lært mig noget om livet. Det giver mig en ro og en styrke at vide, at det, når alt kommer til alt, er kærligheden, det hele drejer sig om. Det lyder som en stor kliché, men vi må og skal elske hinanden her i verden, selv om vi er vidt forskellige. Det er det eneste, der giver mening i en verden, der er så skør og fuld af fejl og grusomheder.

Hvad er det bedste råd, du har fået?

– At komme mig over mig selv. Man kan så nemt blive stuck i sin egen lille verden, sit eget lille ego, og tro, at det er det vigtigste.

Hvad er det klogeste, din mor har sagt til dig?

– Engang, da jeg var rigtig bange og ked af det over noget, sagde hun: ”Du skal ikke dø, og du skal ikke i fængsel!”. Det var vildt irriterende og underminerede min meget dramatiske gråd, hehe ... men nu tænker jeg altid på det, når jeg er trist over et eller andet åndssvagt. Det sætter ligesom tingene i perspektiv.

Det skønneste, en mand har sagt til dig?

– ”Jeg elsker dig”.

Noget, du er afhængig af?

– Alt, hvad der er sødt. Jeg kan bare spise kage og chokolade hele dagen!

LÆS OGSÅ: 5 hurtige til Maren Uthaug

Læs også