Margrethe Vestager: Politik er egentlig noget møg

Hun præsenterer sig: "Margrethe." Smil i øjenkrogen. Totalt til stede. Danmarks økonomi- og indenrigsminister er på én gang moderlig på den blide, men bestemte spis-din-broccoli-fordi-det-er-godt-fordig- måde og samtidig er hun - en flirt.

Hvad har livet lært dig om politik?
- At det egentlig er noget møg, men nogle dage giver det rigtig god mening. Det politiske liv kan bringe det bedste og det værste op i folk. De næsten daglige sammenstød mellem kynisme og idealisme gør, at det er et meget interessant sted at arbejde.

Læs også: Sådan får du mere gennemslagskraft

Magt er vanedannende
Margrethe Vestager har magten til forandring. Hun har haft den før. I næsten fire år - fra 1998 til 2001 - var hun undervisnings- og kirkeminister i SR-regeringen. Og hun har tænkt meget over, hvordan hun har det med lige præcis magt.

- Jeg har prøvet at miste den før. Selv om jeg kun sad der i små fire år, gjorde det alligevel ondt. Selv på den korte tid kunne jeg nå til at synes, at "selvfølgelig skulle jeg have magt". Der burde være en label på magt: "Stærkt vanedannende". Det bliver afhængighedsskabende, ikke? Min konklusion er, at jeg er nødt til at forholde mig direkte til det og lade være med at kalde det flinketing som: "Jeg har da også lidt indflydelse." Ja, jeg HAR magt. Jeg skal forholde mig til, hvad det gør ved mig.

- Jeg tager min cykel eller bussen i stedet for at sætte mig ind i en bil, der holder og venter, og jeg har ikke nogen til at bære tasken. Jeg har hele tiden et liv i forbindelse med andre mennesker, der ikke har de samme privilegier og den samme magt, som jeg har. For mig er det en vaccination mod at blive magtfuldkommen. Samtidig er det en stor frihed. Det er selvfølgelig ikke alle, der har de frihedsgrader, men JEG har.

Læs også: Lene Espersen: Jeg kan nå at blive minister igen

Nægter at have dårlig samvittighed
Margrethe Vestager ligger ikke vågen om natten. Hun hænger heller ikke oppe til halv ét med vin på en hverdag, "medmindre jeg først skal op halv syv". Hun sover som en sten, fordi arbejdslivet foregår "i løb".

Du har ALDRIG dårlig samvittighed?
- Jo jo, selvfølgelig har jeg det. Men så må jeg gøre noget, ikke? Hvis jeg har dårlig samvittighed over, at vasketøjskurven er fuld, og jeg synes, det er min opgave, så må jeg putte det i maskinen.

Hvor læsser du af?
- Mest derhjemme. Muligheden for at pendle mellem forskellige roller og vise mange dimensioner af det menneske, man er, er et stort privilegium, og nok mest udtalt hos kvinder. Hjemme hos os efterspørger hverken min mand, vores børn eller vores hund Carlo politikeren særlig meget. Jeg har et andet ansvar som forælder over for mine piger og som kone over for min mand. Børnene har brug for en mor, snarere end de har brug for en minister. Og min mand og jeg diskuterer rigtig meget politik, men han gider ikke diskutere med MINISTEREN, han vil diskutere med MIG. Med sin kone.