Svømmeble
Gravid

Guide: Vælg den rette svømmeble

24. april 2024
Isabella Jacobsen
Foto: Shutterstock
En svømmeble er helt essentiel for dig og dit barn. Det skaber tryghed for jer alle og sikrer sjove svømmestunder uden bekymringer om uheld i vandet!

Hvad er en svømmeble?

En svømmeble (også kaldet en badeble) er egentlig en almindelig ble, der er lavet i et andet materiale, så den ikke suger vand. Dermed tåler bleen at være i vand i længere tid uden at opløse.

En svømmeble har praktiske elastikker, der sikrer, at svømmebleen lukker sig tæt sammen om barnets krop. På den måde forhindres små uheld at havne i vandet. Der er dog en lille risiko for, at bleen ikke holder 100 procent tæt. Derfor kræver mange svømmehaller og badelande, at barnet bruger en blebadebuks, badebukser eller badedragt udover svømmebleen.

Svømmebleen er kun til engangsbrug, og den kan derfor ikke genanvendes.

https://imgix.femina.dk/2024-04-24/svommeble-vs.-blebadebukser.png
Foto: Canva

Hvad er blebadebukser?

En blebadebuks er en ble og badebukser sat sammen i én. Den tåler vand, men adskiller sig fra svømmebleen ved, at den har brede tætsluttende kanter ved ben og mave, som gør den mere sikker at have på, når barnet er i svømmehallen. Desuden findes de i et hav af farver og mønstre.

Blebadebuksen er en genanvendelig badeble, som kan vaskes og genbruges, når uheldet har været ude. Nogle steder kan barnet bruge blebadebukserne alene, hvor andre steder kræver, at barnet bærer en svømmeble indenunder. Det er derfor vigtigt at orientere sig om de gældende regler i den enkelte svømmehal.

Hvordan virker en svømmeble?

Svømmebleen virker præcis på samme måde som en almindelig ble, men er designet specielt til at kunne bruges i vand. Det betyder, at svømmebleen ikke svulmer op, når den kommer i kontakt med vand - modsat almindelige bleer. Svømmebleens vigtigste funktion er at holde afføring inde i bleen, så I kan nyde jeres tid i vandet uden bekymringer om eventuelle uheld.

Hvor længe skal man bruge blebadebukser?

De fleste steder kræver reglerne, at alle børn under 2 år bruger svømmebleer og blebadebukser. Når barnet fylder 2 år og er holdt op med at bruge bleer, kan det i stedet bruge almindeligt badetøj.

Vil du læse mere om svømmebleen og/eller blebadebukser? Så se her.

Hvor kan man købe svømmebleer og blebadebukser?

Svømmebleer kan købes mange af de samme steder, hvor du også køber dine almindelige bleer - f.eks. i Bilka, Matas eller BabySam. De koster typisk mellem 30-50 kr. for en pakke med 12 stk.

Blebadebukser er dyrere end svømmebleerne, fordi de er genanvendelige. De koster typisk mellem 130-250 kr. pr. par. De kan købes i mange babybutikker som Babysam, men findes også i et bredt udvalg hos blandt andet Watery.

Kilder: Babyuniverset.dk & Watery.dk

Læs også