Brownies fra Claus Meyer er en sand klassiker med en smagskombination af mørk chokolade og nødder. Den perfekte dessert som kan nydes med en kop kaffe eller en god vaniljeis.
12 personer
Det skal du bruge
100 g valnøddekerner
250 g valrhona guanaja eller 70% mørk chokolade
135 g smør
5 mellemstore æg
380 g sukker
65 g hvedemel
¼ tsk. bagepulver
¼ tsk. havsalt
2 spsk. kakaopulver
1 form (24 x 24 cm)
Sådan laver du brownies
Forvarm ovnen til 170° ved varmluft.
Hak valnødderne groft, og stil dem til side.
Hak chokoladen groft, og kom den i en skål, og smelt den sammen med smørret over vandbad.
Pisk æg og sukker sammen (ikke for luftigt) og rør chokolade-smør-blandingen i med en dejskraber.
Sigt mel, bagepulver, salt og kakao i, og rør dejen godt igennem.
Tilsæt de grofthakkede valnødder, og rør dem i.
Hæld dejen til brownies i formen beklædt med bagepapir.
Bag brownies i ca. 40 minutter - til den er lettere ubagt i midten.