Frisk, sød og syndig tærte. Servér gerne tærten lun med en skefuld kold cremefraiche til
Ingredienser
250 g friske hindbær
75 g mandler
MØRDEJ
100 g blødt smør
60 g flormelis
1 knsp. salt
1 lille æg
25 g mandelmel
ca. 175 g hvedemel
1 tærteform på 24 cm i diameter
CHOKOLADEREMONCE
175 g marcipan
80 g fint rørsukker
1 æg
150 g mælkechokolade
TIL SERVERING
2½ dl cremefraiche 18 %
Fremgangsmåde
Mørdej
Rør smør, flormelis og salt grundigt sammen.
Tilsæt æg, mandelmel og mel, og ælt forsigtigt dejen sammen. Den skal være jævn og sammenhængende, men må endelig ikke æltes for meget. Tilsæt evt. lidt mere mel, hvis dejen er for klistret.
Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir, og beklæd tærteformen med dejen, så den dækker bund og kanter.
Stil tærtebunden i fryseren i mindst 1 time.
Chokoladeremonce
Riv marcipanen groft, og rør den sammen med sukker og æg.
Smelt chokoladen over vandbad, og rør den sammen med marcipanblandingen til en jævn creme.
Fordel chokoladeremoncen oven på den kolde tærtebund, og top med hindbær i et jævnt lag. Tryk dem lidt ned i remoncen.Bag tærten i en 190° varm ovn i 20 minutter. Tag den ud, og drys med hakkede mandler. Sæt tærten tilbage i ovnen, og bag den i yderligere 15 minutter.