Lakridsis med lakrids-tuiles
Desserter

Lakridsis med lakrids-tuiles

7. juni 2013(Opdateret 07.06.13)
Af: Camilla Zarah Lawes, Foto: Lars Ranek 06/07/2013 - 13:30
Den skønne, cremede is med en god smag af lakrids, spises med de sprøde, tynde lakrids-tuiles

Lakridsis (6 pers)

  • 4 økologiske æggeblommer
  • 125 g sukker
  • 3 tsk. raw-lakridspulver, f.eks. fra Urtekram
  • ½ l piskefløde
  • 2 spsk. lakridssirup, f.eks. Urtekram
  • 1-liters rugbrødsform

LAKRIDS-TUILES (ca. 10 stk)

  • 50 g flormelis
  • 50 g blødt smør
  • 50 g hvedemel
  • ca. 1 bæger pasteuriserede æggehvider

PYNT

  • lakridspulver

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggeblommerne med sukker til en luftig masse. Vend lakridspulver i. Pisk fløden stiv, og vend den i æggeblommerne. Hæld isen i formen, og kom den i fryseren.
  2. Rør i isen med en dejskraber hvert 20. minut, til den begynder at sætte sig. Kom lakridssirup i, sidste gang du vender isen. Frys den færdig i minimum 4 timer (eller kør isen i en ismaskine, og tilsæt lakridssirup, når den er næsten færdig). Sæt den i fryseren, og tag den ud, 20 minutter før den skal spises.
  3. Rør flormelis med det bløde smør; tilsæt hvedemelet, og vend forsigtigt æggehviden i lidt efter lidt, til dejen er glat og let tyk. Smør dejen ud i helt tynde cirkler på bagepapir med en palet. Drys med lakridspulver. Bag kagerne midt i ovnen ved 165° i 2-4 minutter.
  4. Tag de bagte kager forsigtigt af bagepladen, og rul dem over en kagerulle eller fold dem forsigtigt til en cylinder. Afkøl helt, og servér dem til isen.

Få flere opskrifter på is her.

Læs mere om:

Læs også