Brød og bagværk
21. april 2011

Roulade med hindbær

Super nem roulade at bage, og så smager den bare så godt. Rouladen rulles, mens den er varm, og du kan også fylde den med mosede friske bær eller abrikossyltetøj. Når du ruller den, kan dejen sprække, men det kan dækkes med lidt sukker
Af: Camilla Zarah Lawes
Roulade med hindbær

Foto: Lars Ranek

Ca. 10 skiver roulade

Bund:
3 æg
120 g rørsukker
2 spsk. sødmælk
fintrevet skal af 1 usprøjtet appelsin
korn af 1 vaniljestang
100 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
35 g mandler blendet til mel

Fyld:

300 g god hindbærsyltetøj

Drys:

Sukker

Sådan gør du:

Pisk æg og sukker hvidt, og tilsæt mælk, appelsinskal og vaniljekorn. Bland hvedemel, bagepulver og mandelmel sammen, og vend det i æggeblandingen. Bred din roulade dej ud på en bageplade med bagepapir, og bag bunden midt i en 225º varm ovn i 5 minutter.

Drys sukker på bunden til din nybagte roulade. Læg et stykke bagepapir (i samme størrelse som bunden) over, og vend bunden over på papiret. Bunden til din roulade skal smøres med hindbærsyltetøj i et jævnt lag før du ruller. Rul bunden sammen til en roulade, så tæt som muligt, ved at trække i bagepapiret. Vælg den lange led, så din roulade bliver så tyk som muligt. Lad den stå i minimum 30 minutter, så den kan nå at sætte sig. Drys evt. med mere sukker. Skær din roulade i 2½ cm tykke skiver, og server den.

Læs mere om:

Læs også