https://imgix.femina.dk/media/article/1535-strik-troeje-med-haette.png
Stil

Strik en lun og lækker trøje med hætte

26. august 2015
Fra "Nem strik på store pinde #Skappelstrik"
Den fine trøje med hætte og overlappende krave er perfekt at holde varmen i, når efterårsstormene raser. Og på pinde nr. 7 kommer det til at gå stærkt. Opskriften er fra "Nem strik på store pinde #Skappelstrik"

SKAPPELTRØJE MED HÆTTE

https://imgix.femina.dk/media/article/1535-strik-troeje-med-haette-body_0.png
FREMGANGSMÅDE: Trøjen strikkes med 1 tråd Suri Alpakka og 1 tråd Mini Alpakka. Opskriften er onesize, og du skal bruge 8 nøgler Suri Alpakka og 8 nøgler Mini Alpakka. Garnet er fra sandnesgarn.no Brug rundpind nr. 7 (længde 80 cm) til bullen, ærmerne og hætten. Min strikkefasthed: 13 masker i retstrikning på pind nr. 7 = 10 cm. Læs hele opskriften igennem, før du begynder, og læs altid et lille stykke frem i opskriften, når du strikker. BAGSTYKKE: Slå 80 masker op på rundpind nr. 7 (længde 80 cm). Strik rib, 2 ret og 2 vrang hele pinden ud. Vend og strik rib, 2 ret og 2 vrang tilbage. Gentag dette, til arbejdet måler 8 cm. Strik så frem og tilbage på pinden i ret, til arbejdet har den ønskede længde (cirka 68 cm) = rillestrik. Luk alle maskerne af. FORSTYKKE: Slå 80 masker op på pind nr. 7 (længde 80 cm). Strik 2 ret og 2 vrang hele pinden ud. Vend og strik 2 ret og 2 vrang tilbage. Gentag dette, til arbejdet måler 4 cm Strik så frem og tilbage i ret, til arbejdet har den ønskede længde (cirka 54 cm). HALSHUL: Strik 50 masker og del arbejdet for at gøre plads til halsåbningen. Lad de resterende 30 masker hvile på pinden indtil videre. Vend og strik 50 masker tilbage. Strik frem og tilbage i ret (= rillestrik) over disse 50 masker, til arbejdet tæller 10 riller fra delingen (cirka 10 cm). På sidste pind lukker du 25 masker af fra skulderen, så der er 25 masker ind mod halshullet. Bryd garnet og lad maskerne hvile på pinden. Tag fat i de andre 30 masker inde fra halshullet, og lav 20 nye masker i begyndelsen af pinden. Det gøres på samme måde, som når du slår masker op. I alt har du nu 50 masker på pinden. Strik frem og tilbage over disse 50 masker, til du har 10 riller efter delingen (cirka 10 cm). På sidste pind strikker du 25 masker fra halshullet, og lukker så de sidste 25 skuldermasker af. Bryd garnet. Der skal nu igen være 50 masker på pinden, 25 masker på hver side af halshullet. Lad disse masker sidde på pinden, mens du syr skuldrene på for- og bagstykkerne sammen. HÆTTE: Strik de 30 midterste masker op fra bagstykket på pinden igen (stik pinden ned i hver maske, lav en ny maske med tråden og sæt den på pinden). Når du kommer til de 25 masker fra den anden side af halshullet, strikker du helt normalt videre. Vend ved halshullet, og strik alle de 80 masker tilbage. Du er nu begyndt at strikke hætten. Fortsæt med rillestrik frem og tilbage over de 80 masker, til du har 46 riller fra halshullet (cirka 46 cm). Luk så alle maskerne af. Fold arbejdet sammen i toppen, og sy hætten sammen (sy små kastesting med samme garn eller strik den sammen). De ekstra 20 masker, som du slog op ved halsåbningen, syr du fast bag ved den anden siden af halshullet. De danner en overlapning ved halsen. ÆRMER: Slå 40 masker op på pind nr. 7 (brug samme pind som til bag- og forstykket). Strik 2 ret og 2 vrang hele pinden ud. Vend og strik 2 ret og 2 vrang tilbage. Gentag dette, til arbejdet måler 4 cm. Strik så ret frem og tilbage, til du har 10 riller fra ribkanten. Du skal nu begynde at øge maskeantallet, så ærmet får den ønskede bredde. Strik 2 masker, og tag 1 maske ud ved at strikke 1 ny maske op mellem to masker. Strik, til der er 2 masker tilbage på pinden og tag 1 maske ud mellem to masker. Strik de 2 sidste masker. Tag 1 maske ud i hver side af ærmet på denne måde på hver 5. rille, til du har 54 masker på pinden. Luk alle masker af, og strik næste ærme på samme måde. Sy alle delene sammen, og hyg dig med en ny varm trøje i herlig varm alpaka. Trøjen forfra
https://imgix.femina.dk/1535-strik-troeje-med-haette-body2.png
strik

Læs også