Krop & velvære
27. november 2013Vintervanerne der ødelægger din søvn
Når kulden og mørket sænker sig over os, så giver det næsten automatisk mere lyst til hyggemad og tid i sofaen under tæppet. Men pas på, det kan gå ud over din nattesøvn
Af: Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media
Foto: Pantherstock
Uanset om man hader eller elsker den kolde tid, vi er i nu, så er den for de flestes vedkommende ensbetydende med, at vi ændrer på de mønstre, vi har haft i de forgangne sæsoner. Og det er langt fra alle af vinterens vaner, der er virker befordrende for nattesøvnen. Det forklarer Michael Decker, adjunkt ved Georgia State University og medlem af American Academy of Sleep Medicine, til Huffingtonpost.com. Her kommer han med seks typiske vaner, som vi tillægger os i vintersæsonen, men som påvirker vores evne til at sove godt om natten: LÆS OGSÅ: Syv tegn på, at du mangler søvn Du skruer for højt op for varmen En god nats søvn er afhængig af, at dit sovemiljø er veltempereret. Dvs. en temperatur på omkring 18 grader hele natten. Når du skruer op for varmen i dit hjem om vinteren, skal du derfor sørge for, at der ikke bliver for varmt i dit soveværelse, forklarer Michael Decker. Du sparer på varmen Den modsatte løsning, nemlig at droppe at tænde for varmen måske for at spare penge, kan være lige så slem for nattesøvnen. Hvis der er for koldt i dit soveværelse, så vil du sove lettere, fordi du ligger og småfryser natten igennem. Du får for lidt sollys Hvis ikke vi ser solens lys i løbet af dagen, så kan det let få os til at føle os småsøvnige hele dagen. Det betyder, at vi faktisk ikke kan mærke lige så tydeligt om aftenen, når vi er trætte, og det er tid til at finde sengen. Måske kommer vi derfor for sent i seng, og søvnkvaliteten er ikke nær så god. Opsøg sollyset hver dag og brug gerne en lysterapilampe dagligt, så din krop kan kende forskel på nat og dag. LÆS OGSÅ: Aftenvanen gør dig ekstra morgensulten Du spiser for meget før sengetid De lange aftener på sofaen kalder næsten på ekstra mad. Men hvis din krop skal bearbejde et stort måltid, når du sover, så vil det påvirke søvnen negativt. Michael Decker anbefaler, at der går fire-fem timer fra du indtager det sidste store måltid, til du går i seng. Et enkelt mindre mellemmåltid hen på aftenen, så du ikke går sulten i seng, er dog tilrådeligt. Du dyrker for lidt motion Lysten og energien til at dyrke motion i de kolde måneder er måske forsvindende lille, men ikke desto mindre, så kan det forværre din søvn, hvis ikke du sørger for at bevæge dig nok i løbet af dagen. Motion sikrer, at vi får en dybere søvn, og Michael Decker anbefaler, at du prioriterer at gå en tur eller vælge cyklen i stedet for bilen, selvom lysten trækker i en anden retning. LÆS OGSÅ: Derfor kan dit mavefedt ødelægge din søvn Du sover for længe i weekenden Det er et problem året rundt, at vi sover for længe i weekenden og ikke opretholder, den døgnrytme vi har i hverdagen. Men især om vinteren, når der er mørkt udenfor, er det tillokkende at blive under fjerene til hen på formiddagen. Det udfordrer imidlertid din nattesøvn og din søvnrytme, i ugen der kommer, og Michael Decker fraråder, at du strækker morgenerne i weekenden meget mere end en time.