Skønhed
13. februar 201710 fakta og myter om botox og restylane
Svulmer de op? Bliver man afhængig? Og føles det virkelig som regnorme under huden? Forvirring og skrækhistorier er der nok af, når det kommer til kosmetiske behandlinger. Vi har fået ekspert og speciallæge i plastikkirurgi Benedikte Thuesen med 25 års erfaring til at af- og bekræfte internettets røverhistorier. Læs med her, og bliv klog på botox og restylane
Af: Thea Møller Ronex
Foto: Panthermedia
MYTE 1: Botox er farligt
Nej, det er det ikke. Ikke når det bliver gjort korrekt, i rette doser og af en autoristeret og registeret behandler. Det værste, der kan ske, er et midlertidigt hængende øjenlåg. Man bruger faktisk også botox som medicin på hospitalerne. Det har nemlig en virkelig god virkning på muskelspasmer, så det bruges bl.a. både til behandling af inkontinens, sved og på patienter, der har fået spastiske lammelser efter hjerneblødninger. For at sætte det i målestok, så er den dosis, man bruger på børn til disse behandlinger, 10-20 gange større end den dosis, der bruges til kosmetiske behandlinger.MYTE 2: Du bliver afhængig
Ja ---mange bliver afhængig af effekten. De rynker man er ked af bliver glattet ud eller fyldt ud og de små læber får mere fylde. Holdbarheden er jo begrænset, så det kan blive en dyr fornøjelse. Ofte vender folk tilbage. Men hold igen med portionerne og hyppigheden. Maskeansigter klæder ikke nogen. Overvejer man en mere permanent løsning kan man rådføre sig med en plastikkirurg om filler med ens eget fedt kunne være en ide i stedet.MYTE 3: Hvis du stopper ser du værre ud, end før du startede!
Nej, det passer ikke. Men hvis man som sagt har overskredet den anbefalede filler-dosis og får mange behandlinger så kan man godt risikere at huden bliver tyk og grov. Dette er dog ikke et problem, hvis du får det lavet af en dygtig behandler. Ofte handler det om, at folk glemmer, hvordan deres ansigt så ud, før de begyndte på behandlingerne.LÆS OGSÅ: 9 ting du skal vide, før du får lavet botox
MYTE 4: Botox og restylane er kun egnet til de rige og berømte
Nej. Min primære gruppe af kunder er 40+ og kommer fra alle indkomstniveauer. Nogen hiver virkelig fat i deres sparepenge, men det handler jo om prioriteringer. Nogen kvitter smøgerne, andre dropper turen til Skagen. Mange kommer ind og er bare ked af en enkelt bekymringsrynke i panden, og det forstår jeg da godt - alt kan gøres med måde. Man behøver ikke have adresse i Hollywood, for at ønske en ændring eller to.MYTE 5: Jeg mister min mimik og bliver følelsesløs, hvis jeg får Botox.
Man bliver ikke følelsesløs - man kan sagtens mærke sit ansigt. Men man mister delvist mimikken – altså midlertidigt indtil behandlingens varighed udløber (4-6 måneder). Der er risiko for maskeansigt, hvis man ikke gør det med måde, men efter 4 måneder er man normal igen.MYTE 6: Restylane føles som små regnorme under huden
Ja, det kan man godt risikere, hvis man lægger det lidt for tykt, for meget og for tæt på huden. Især ved overlæben og det nedre øjenlåg kan der godt komme en mere synlig regnorme-effekt, hvis det ikke er udført korrekt.LÆS OGSÅ: Guide: 9 ting du skal vide, før du bruger restylane