Anne-Mette Dissing og Berit Nielsen i SØNDAG
Selvudvikling

To kvinder: Sådan lærte vi at slippe vores bekymringer

14. august 2018
af Lizl Rand, redigeret til web
Foto: Christina Hauschildt og Betina Fleron
Er der noget galt med mig? Kan jeg beholde mit job? Kan jeg stole på min mand? Mange af os bekymrer os alt for meget, og det kan have store konsekvenser, hvis vi ikke kommer grubleriet til livs. Læs, hvordan metoden metakognitiv terapi hjalp Berit Nielsen og Anne-Mette Dissing.

En ny psykologisk metode, metakognitiv terapi, fokuserer på, hvordan vi håndterer – og kontrollerer – tanker og dermed bliver fri for at gruble på livet løs. Mød Berit Nielsen og Anne-Mette Dissing, der fortæller om, hvordan metoden hjalp dem.

Berit Nielsen: Jeg har smidt et sort klæde over krystalkuglen

https://imgix.femina.dk/berit-nielsen.jpg

Flere dødsfald i familien fik Berit Nielsen til at gå ned med stress og udvikle angst. Hun grublede og bekymrede sig uafbrudt om fremtiden og fik det værre og værre, indtil hun lærte at håndtere sine tanker , og efter hun lagde rollen som spåkone på hylden, har hun fået både overskud og lært at være i nuet.

– Inden for de seneste 14 år har jeg mistet min mor, der døde af lungekræft, og støttet min søster, som havde alkoholproblemer. At være pårørende var så krævende, at jeg gik ned med stress og fik blødende mavesår. Jeg blev rask igen og fik nyt arbejde, men kort efter faldt min eksmand død om på gaden, og jeg stod pludselig alene med ansvaret for vores fælles 28-årige søn, der har sklerose, fortæller 53-årige Berit Nielsen. Hun bor på Frederiksberg og arbejder som teamkoordinator.

– Det slog mig fuldkommen ud, at jeg nu var helt alene, og at min søn ikke havde andre, der kunne hjælpe ham. Hvad hvis der skete mig noget? Det bekymrede jeg mig rigtig meget om. Samtidig forsøgte jeg at gøre alt, hvad jeg kunne for at hjælpe og støtte ham både praktisk og psykisk, mens jeg knoklede på for at passe mit nye arbejde. Jeg var så udmattet og ked af det hele tiden, forklarer Berit, der pludselig begyndte at føle stor angst.

LÆS OGSÅ: Psykologen: Sådan bruger du metakognitiv terapi

– Jeg husker, at jeg lige var kommet hjem fra arbejde og havde en fornemmelse af, at jeg ikke kunne få luft. Som om der sad en klump og trykkede ved kravebenet. Det var et voldsomt panikangstanfald. En god veninde fortalte mig om metakognitiv terapi, og at det måske kunne hjælpe mig. Tidligere havde jeg prøvet Body SDS og haft samtaler med både psykolog og psykoterapeut. Det havde også hjulpet, men nu var jeg igen væltet helt omkuld af angst og bekymringer, siger Berit Nielsen, der meldte sig til et gruppeforløb over seks uger.

Og mere skulle der ikke til, før hun mærkede en positiv forandring.

– Det var fantastisk. Jeg lærte, hvordan jeg selv kan tage kontrollen over mine bekymringer. Jeg har lært, at jeg selv kan bestemme, hvilke tanker jeg fodrer. Det er faktisk kun mig selv, der tillægger mine tanker betydning. Tanker er nemlig bare – tanker. Det er først, når jeg tolker på dem, at de får betydning, og det var det, som både kunne give mig angst og masser af bekymringer.

Kører i ring

Jeg prøver i dag at lade være med at tænke over tingene. Jeg ved, at jeg ikke får det bedre af at bekymre mig. Derfor kan jeg lige så godt lade være. Jeg har simpelthen smidt et sort klæde over krystalkuglen. Jeg har været så langt ude i mine tanker, at de bare kørte i ring: hvad nu hvis… og når nu hvis… Men nu har jeg ændret min måde at håndtere de tanker på. Og jeg er i dag blevet en anden. Jeg har overskud og fastholder hele tiden mig selv i at være i nuet og ikke begynde at bekymre mig om fremtiden, fortæller Berit Nielsen, der er så begejstret for den terapeutiske metode, at hun nu er i gang med selv at uddanne sig, så hun kan hjælpe andre med at komme fri af stress, angst og depression.

Anne-Mette Dissing: Grublerier er fiskekroge, jeg ikke skal bide på

https://imgix.femina.dk/anne-mette-dissing.jpg

Anne-Mette Dissing har lært at se på sine grublerier og bekymringer som fiskekroge, hun kan svømme forbi. Metoden har givet hende så meget kontrol over, hvordan hun håndterer sine tanker, at hun har mod på at trappe ud af antidepressiv medicin.

– Jeg har haft fødselsdepressioner og fik så tilbagefald, da jeg blev skilt. Det betød, at jeg fik ordineret antidepressiv medicin og gik i terapi, hvor jeg lærte, hvorfor jeg tænkte, som jeg gjorde. Men jeg lærte ikke, hvordan jeg slukkede for tankerne. Det har jeg så siden gjort med metakognitiv terapi, hvor jeg efter at have været med i et gruppeforløb er godt i gang med at lære at slukke for tankemylderet. Det har været en proces for mig at lære, og jeg bliver hele tiden bedre og bedre, fortæller Anne-Mette Dissing, 43, der bor i Vodskov og arbejder som lektor.

LÆS OGSÅ: 7 spørgsmål, du kan stille dig selv, når du oplever tankemylder

Jeg svømmer forbi

– Jeg har altid spekuleret og tænkt meget, faktisk siden min barndom, så da jeg blev syg, fik jeg bare endnu mere at bekymre mig om. For mig var det vigtigt at lære, at tanker bare er tanker og ikke nødvendigvis sandheden. Jeg har lært at se på mine tanker som fiskekroge, som jeg ikke skal bide på. Krogene må gerne være der, men jeg kan svømme forbi dem, forklarer Anne-Mette Dissing.

– Det hjælper mig at vende fokus udad. Det kan hjælpe at koncentrere sig om en lyd, måske en, der slår græs eller noget musik. På den måde vender jeg opmærksomheden udad i stedet for at have fokus på mit indre. Det er svært – og jeg øver mig stadig, men jeg kan mærke, at det hjælper. I perioder, hvor tankerne ikke vil slippe, må de udsættes til bekymringstid, som er en fastsat tid på dagen, hvor der må grubles. Oftest er tankerne forsvundet forinden, eller også forsvinder de hurtigt i bekymringstiden. Og at få disse værktøjer til at håndtere mine tanker har faktisk givet mig så meget overskud og mod, at jeg er i gang med at trappe ud af mine antidepressive piller.Så om en måned er jeg helt ude, siger Anne-Mette Dissing.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også