Rocky roads med skumfiduser, nødder og kiks
Mad

Rocky roads med kiks, skumfidus og nødder

21. november 2018
af Kristine Høeg
Foto: Line Falck Christensen
Rocky roads hører juletiden til, og disse med miniskumfiduser, kiks og hasselnødder passer perfekt på konfektfadet.
10 stk

Ingredienser

  • 70 g hasselnødder
  • 230 g mørk chokolade 70 %
  • 115 g smør
  • ½ tsk. flydende vanilje
  • 3 dl mini-skumfiduser
  • 70 g mariekiks

Rocky roads med kiks, skumfidus og nødder

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Rist hasselnødderne i ovnen i 10 min., til skallen løsner sig, og nødderne er godt ristede. Sæt dem til side og lad dem køle helt af.
  3. Beklæd en form på ca. 20 x 20 cm med bagepapir.
  4. Smelt chokoladen sammen med smørret og rør vaniljen i. Knus mariekiksene let – de må endelig ikke blive til kiksekrummer. Vend kiks, mini-skumfiduser og hasselnødder i chokoladeblandingen.
  5. Fordel blandingen i formen og glat overfladen med en spatel, du har dyppet i koldt vand.
  6. Sæt formen i køleskabet i et 3-4 timer.
  7. Tag chokoladeblokken op og skær den i lange blokke eller mundrette stykker, alt efter hvad du foretrækker.
  8. Opbevares bedst på køl.

Hvorfor Rocky Road?

"Rocky Road" er en type slik eller dessert, der typisk indeholder chokolade, marshmallows og nødder. Navnet Rocky Road refererer til den klumpede udseende og tekstur af blandingen, som minder om en ujævn, klippefyldt vej.

Prøv vores andre opskrifter på lækkerier til juletiden - Chokoladekage som småkager eller lav de fineste kagefigurer med ingefærdej.

Læs også