Horoskoper
3. august 2021

Sådan er stjernetegnet Vandmanden

Vandmanden (aquarius) også kendt som Vandbæreren, er visionær, idérig og god til at tænke ud af boksen. Astrolog Louise Bunnage gør dig her klogere på stjernetegnet Vandmand.
Af: Maja Nygaard Bruun

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Illustration: Gry Futtrup Rasmussen. Foto: TV-desk

Vandmand (aquarius) i stjernetegn

Hvis du er Vandmand i stjernetegn, er du en klog og kreativ sjæl, der holder af at udtrykke og udvikle sig. Vandmanden er det samme som vandbæreren i stjernetegn og har det latinske navn aquarius. Er du født mellem d. 20. januar og 18. februar er du Vandmand/Vandbærer i stjernetegn, som er det ellevte stjernetegn i dyrekredsen.

Vandbæreren eller Vandmanden er ligesom de andre lufttegn, Tvillingen og Vægten, intellektuel og kommunikativ. Vandmanden går godt i spænd med næsten alle slags mennesker men især med andre lufttegn eller ildtegnene Løven, Vædderen og Skytten.

Vil du vide mere om Vandmandens stjernetegn, og hvad der kendetegner Vandmanden, så læs med lige her. Få et indblik i, hvordan man er som mand eller kvinde med stjernetegnet Vandmand og bliv klogere på, hvad det betyder for stjernetegnets relationer, hverdag og liv.

I videoen ovenfor kan du blive klogere på stjernetegnet Vandmanden på under to minutter.

Hvordan er Vandmanden som stjernetegn?

Vandmanden er venlig og den kommer typisk godt ud af det med alle slags mennesker. Den føler sig nemlig aldrig hævet over nogen. Vandmanden gør nemlig meget ud af at forstå verden omkring sig. Især politik er vigtigt for Vandbæreren.

Vandmanden som stjernetegn er visionær og idérig. Og den har en særlig evne til at tænke ud af boksen. Derfor er Vandbæreren ofte også forud for sin tid.

Den vender tingene på hovedet og ser dem fra helt nye perspektiver. Faktisk har Vandbæreren et ry for at være gal eller genial.

Vandmanden har et stort behov for frihed. Den bryder sig ikke om det trivielle og forudsigelige. En person der er Vandbærer føler sig ofte som en outsider, men det er vigtigt, at den står ved sin individualitet og trodser normer, opdragelse og indirekte pres fra omgangskredsen.

Tør Vandmanden derimod ikke at gå sine egne veje, og ender den med at leve et forudsigeligt liv, kan behovet for frihed og oprør komme til udtryk mere eller mindre ubevidst. Her kan Vandmanden finde på at gøre oprør alene for oprørets skyld.

Vandmanden er viljestærk, innovativ og selvstændig. Det er oftest Vandmanden, der kommer med geniale løsninger og forslag til, hvordan problemer kan løses.

Det er når Vandbæreren tør tænke anderledes og gå sine egne veje, at den er genial.

Derfor er Vandmanden også meget principfast og vil gå langt for at få sine ideer igennem. Vandmanden er dog også kommunikativt dygtig og socialt intelligent.

En person der er Vandmand i stjernetegn vil altid at være venner med alle og formår at bevare den gode stemning i større forsamlinger.

Sådan er Vandmanden som partner

Astrolog Caritas Fischer beskriver Vandbæreren bedre kendt som Vandmanden som en partner, der er har stærke principper, men som også tænker i muligheder og løsninger.

Er du sammen med en mand eller kvinde med stjernetegnet Vandmand, vil du nok opleve, at han eller hun stadig vil holde fast i sin frihed, da det er et centralt kendetegn ved Vandmanden. Det betyder ikke nødvendigvis at hun eller han ikke vil binde sig, men blot at en Vandbærer altid vil ønske at være 100 procent sig selv i et forhold.

Somme tider kan Vandmanden føle at et forhold tager for meget af dens frihed, så sørg for at give ham eller hende plads til stadig at udfolde sine egne interesser og lyster i forholdet. Hvis du giver det, vil du helt sikkert få en mere kompromissøgende partner tilbage, da Vandmanden som udgangspunkt gerne vil kommunikere.

Har du et godt øje til en mand eller kvinde med stjernetegnet Vandmand eller allerede kastet sin kærlighed for en, så er det vigtigt for Vandbæreren, at dens partner fremstår autentisk.

Derfor behøver du ikke pakke dine holdninger væk, når du dater en Vandmand. Vandbæreren elsker nemlig, når dens partner er ærlig og anderledes, og siger hvad han/hun mener.

Vandbæreren er dog ikke så meget til de store romantiske gestusser og dramaer, så hold det ærligt og nede på jorden.

Et godt råd til at fange en person med Vandmand som stjernetegn er opmærksomhed og forsøg at klæde dig anderledes og ikke være bange for det skæve, så ligger Vandbæreren nemlig mærke til dig.

Vandmand i stjernetegn månetegn eller ascendant

Denne artikel er ikke kun relevant for dig, der er Vandbærer også kaldet Vandmand i stjernetegn. Du kan også bruge den til at blive klogere på dig selv, hvis du for eksempel er Vandbærer i månetegn eller ascendant.

Horoskop for Vandmanden

Den kreative, innovative og lidt rebelske Vandmand kan godt nok ikke lide at få af vide, hvad den skal gøre, men den kan alligevel drage fordel af at læse sit horoskop. Horoskopet giver nemlig Vandbæreren et godt overblik over, hvad dage, ugen eller året bringer, hvilket giver ekstra gode muligheder for at gribe og udnytte spændende chancer.

Derfor har vi altid et horoskop klar til Vandmanden lige her. Få dagens, ugens, månedens og årets horoskop for Vandbæreren.

Læs mere om:

Læs også