Skemad: Hvornår og hvordan?
Hvornår skal børn begynde på skemad?
Først når barnet er 4-6 måneder, er tarmsystemet tilstrækkeligt udviklet og fordøjelsen så god, at barnet kan tåle andre madvarer end modermælk og modermælkserstatning.
Sundhedsstyrelsen anbefaler som udgangspunkt, at man ammer fuldt ud (eller giver modermælkserstatning) til 6-månedersalderen, hvis barnet har det fint og tager på ved amningen. Nogle børn kan dog have behov for at starte på skemad allerede i 4-månedersalderen. Får barnet ikke stillet sin sult, selvom du øger mælkemængden, er tiden inde til at begynde på skemad. Tal evt. med din sundhedsplejerske om det.
Her får du opskrifter til skemad, som passer til dit barns udvikling
Barnet bør omvendt ikke være meget over 6 måneder, før det kommer i gang med skemad, da det fra skemaden får den ekstra mængde energi, vitaminer og mineraler, der er nødvendige for dets vækst og udvikling. Venter du, kan du også i højere grad risikere, at barnet slet ikke vil have skemaden og kun ønsker brystet eller flasken.
Er MIT barn parat til skemad?
Der er flere tegn på, at det er tid til at begynde på skemad:
* Barnet virker mere sultent og begynder f.eks. at vågne mere om natten
* Barnet ser nysgerrigt efter maden, rækker hovedet frem og åbner munden for skeen
Selvom barnet viser tegn på parathed, kan det have svært ved at få den første mad rigtigt ind i munden og synke. Det behøver ikke at betyde, at barnet ikke kan lide den. Det kan også skyldes, at det ikke ved, hvad det skal gøre med maden endnu.
Hvordan hjælper jeg mit barn godt i gang med skemad?
* Vis barnet, at du selv kan lide maden
* Sørg for, at maden ikke er for varm
* Sød den hjemmelavede grød med frugtmos - og kartoffelmosen med gulerodsmos
* Hav barnet på skødet, mens det spiser, så barnet oplever den tætte kontakt
* Hold øje med de signaler, der kommer fra barnet: Er det sultent? Hvad foretrækker det? Er mængden af mad passende - og tempoet rigtigt?
Læs også: De første smagsoplevelser afgør, om børn bliver kræsne
Hvad gør jeg, hvis mit barn alligevel ikke har lyst til skemad?
Hvis barnet ikke har lyst til skemaden, har det måske brug for længere tid til at vænne sig til madens smag og konsistens. Prøv igen, næste gang barnet er veloplagt. Manglende lyst til skemad kan også skyldes, at barnet er kommet for tidligt i gang.
Så hvis barnet endnu ikke er fyldt 6 måneder, kan det være at det skal vente lidt endnu med skemaden. Hvis barnet er fyldt 6 måneder, fortsættes med skemad, næste gang det er veloplagt.
Hvilken konsistens skal skemaden have?
Når barnet starter på skemad, begynder den såkaldte 'overgangsperiode' (overgangen fra udelukkende at leve af mælk til at spise med af familiens mad). Den varer, til barnet er ca. 9 måneder, og i denne overgangsperiode skal barnet altså langsomt vænne sig til at gå fra helt flydende kost til at kunne synke og tygge mindre bidder af mad.
For at lære barnet dette, er det vigtigt at starte med skemad, der først er tyndt og cremet i konsistens, og siden lind og moset. Efterhånden som barnet er blevet fortroligt med dette, gøres skemaden grovere og tykkere. Det sker typisk ret hurtigt, så tøv ikke for længe med den grove skemad, da konsistensen også gerne skal følge med barnets tyggeudvikling.
Hvilken slags skemad er godt til mit barn?
I Danmark er der tradition for, at den første skemad, barnet tilbydes, er grød, men der er ikke noget i vejen for at starte med f.eks. en tynd kartoffel/grøntsagsmos. Risgrød smager dog eksempelvis mere som den søde modermælk, så det kan være en lettere overgang for barnet at starte med dét. Bliv gerne ved med den samme smag i de første dage, så barnet kan vænne sig til den. Du kan også søde grød med lidt frugtmos, men det er også godt, hvis barnet hurtigt vænner sig til, at maden er varieret og ikke nødvendigvis skal smage sødt.
Læs også: Lær dit barn at spise (næsten) alt fra første skefuld
Når barnet så også har vænnet sig til den tynde konsistens, kan du begynde at servere grovere skemad som f.eks. havregryn eller en anden mos, der ikke er blendet helt tynd, men derimod most med en gaffel. Omkring 8-månedersalderen kan barnet begynde at tygge små bidder af bl.a. blød frugt og kogte grøntsager samt bløde stykker rugbrød - men hold barnet under opsyn! Maden skal kunne findeles mellem gummerne og tænderne, så barnet ikke fejlsyner det.
Du kan som udgangspunkt servere al slags frugt og grønt, men vent til barnet er 6 måneder med spinat, rødbede, fennikel og selleri, der alle har et højt indhold af nitrat. Efter 6 måneder bør disse grøntsager kun udgøre ca. 1/10 af kosten. Grød af majsmel, rismel, hirsemel og boghvedemel er godt il den første skemad, da det smager mildt og ikke indeholder gluten. Havregrød og øllebrød, som har et lavt indhold af gluten, er godt efter 6 måneder. Kød, fisk og hårdkogt æg kan gives fra omkring 6-månedersalderen.
Generelt kan din baby godt spise med af familiens mad, hvis du blot sørger for, at konsistensen passer til barnets udviklingsstadie. Sørg også for, at maden til din baby ikke er for salt eller krydret.
Hvor meget skemad skal barnet have i starten?
I starten udgør skemaden små smagsprøver og ikke hele måltider. Pres ikke barnet til at spise mere, end det har lyst til. Når barnet ikke vil have mere, viser han eller hun det ved f.eks. at dreje hovedet væk eller holde munden lukket.
Efterhånden vil skemaden så blive til hele måltider. Vær opmærksom på, at grød og kartofler mætter mere end frugt og grøntsager, så bland f.eks. frugt med grød og kartofler med grøntsager, når barnet spiser skemad som hele måltider.
Laver du selv skemad til din baby, så sørg for at komme en teskefuld fedtstof i per portion, da barnet har brug for fedtstoffet som en del af sin næring. Der skal ikke tilsættes fedt i industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas.
Læs også: Så meget fedt har dit barn brug for
Hvad skal barnet drikke til sin skemad?
For at barnet skal lære at drikke af kop, kan det tilbydes vand eller modermælk(serstatning) i en kop til sin skemad. Efter 6 måneder kan det også få små slurke af sødmælk.
Skal jeg amme/give modermælkserstatning samtidig med skemad?
I overgangsperioden (fra 4-6-månedersalderen til 9-månedersalderen) ammes barnet eller får modermælkserstatning efter behov samtidig med, at det gradvist spiser mere og mere mad. Vær opmærksom på, at den lidt tykkere grød mætter mere end ren modermælk eller modermælkserstatning.
Modermælk eller modermælkserstatning er fortsat den vigtigste mælk, frem til barnet er 9 måneder. Herefter kan sødmælk udgøre en stadig støre del af mælkemængden. Efter 9-månedersalderen har barnet ikke længere behov for at blive ammet, men du kan sagtens vælge at fortsætte, hvis du og barnet trives med det. Et godt råd er at amme efter måltiderne, da barnet ellers kan have spist sig mæt i mælk og være uinteresseret i sin skemad.
Kilde: Sundhedsstyrelsen - 'Mad til spædbørn & småbørn'
Læs også: Lær baby at spise selv med BLW-metoden
5 nye anbefalinger om mad til spædbørn og småbørn:
Artiklen indeholder affiliatelink