Sådan kommunikerer du godt med dit barn

Om eksperten

Herdis Palsdottir er islænding, men har været bosat i Norge siden 1975. Hun er børnehavelærer, specialpædagog og uddannet familieterapeut fra Kempler Instituttet i Danmark - og forfatter til bogen "Mød dit barn og alle dets følelser".

Klokken er halv fem torsdag eftermiddag. Trine er i supermarkedet med sin fireårige søn Viktor for at købe ind til aftensmad og spørger ham, hvad han vil have. "Det ved jeg ikke" svarer han. "Hvad med fisk?" prøver hun. "Nej", "Hvad så med frikadeller? "Nej," svarer han igen. Trine bliver ved med at spørge, og hendes tålmodighed bliver mere og mere tyndslidt, for hver gang han ikke kan bestemme sig.

I stedet for at situationen ender i en konflikt, kunne alternativet være, at Trine som mor tager førertrøjen på og erkender, at Viktor ikke ved, hvad han har lyst til at spise og f.eks. svarer: "Fint, så bestemmer jeg."

Tag lederansvar - og lad dit barn slappe af!

Ifølge pædagog og familieterapeut Herdis Palsdottir, er et af de første bud i god kommunikation med sine børn, at man som forældre tager lederansvar i alle voksensager - og dermed giver børnene lov til at slappe af og være børn. Børn lever i nuet. De tænker kun på, hvad de har lyst til, ikke hvad de har behov for. Det er forældrenes opgave at tage det ansvar.

Herdis Palsdottir mener, at mange forældre med et travlt arbejdsliv har dårlig samvittighed og derfor strækker sig for langt i forhold til deres børn. Det er selvfølgelig helt fint at bruge to timer på at handle, hvis man har tid og ro. Men hvis man ikke har det overskud, skal man tage konsekvensen, ellers er det barnet, der let bliver straffet.

Noget af det vigtigste som forælder er at kende sine egne behov og grænser. Det gælder om at være ærlig. For hvordan skal et barn tage en voksen alvorlig, som ikke tager sig selv alvorligt? spørger Herdis Palsdottir.

Tag børns følelser alvorligt

Lige så vigtigt det er som forælder at tage sine følelser alvorligt - lige så vigtigt er det selvfølgelig, at tage barnets følelser alvorligt. Og sætte ord på dem.

Herdis Palsdottir giver et eksempel med den lille treårige Carla, der hygger sig i badet. Klokken er mange, så hendes mor siger: "Nu skal du op", "Nej det er sjovt", svarer Carla. "Okay, fem minutter til". Da mor vender tilbage for at tage barnet op af badet, bliver Carla ked af det og vred. "Jeg vil bade mere". Her kan man som mor sætte ord på sin datters følelser ved at sige: "Jeg kan godt se, du synes, det er sjovt, og du har lov til at være ked af det, men jeg vil ha', at du skal op nu"

-Det er afgørende for et barn at føle sig set. Det giver barnet en følelse af, at det er OK at være mig. Det er i orden, det jeg føler, siger familieterapeuten

Giv dit barn tydelige beskeder

En meget vigtig del af at være en ansvarsfuld og ærlig forælder handler om at være tydelig overfor barnet. Det bliver man bl.a. ved at sige jeg i stedet for man, du eller vi. F.eks: "Jeg vil gerne have, at du går i seng nu, ellers bliver du træt i morgen" i stedet for "Du skal gå i seng nu". Eller "Jeg vil gerne have, at du går med hjem fra legepladsen nu" i stedet for "Vi skal hjem nu!"

Som forælder fremstår du som "den ægte vare", fordi barnet møder dig og ikke en eller anden moralsk sandhed pointerer Herdis Palsdottir.

Du bliver også mere tydelig, hvis du minimerer brugen af ordet ikke først i sætninger - og i stedet fortæller dit barn, hvad du ønsker, det skal gøre. Det er nemlig en lettelse for barnet ikke at skulle gætte sig til, hvad du gerne vil. Så i stedet for "Ikke stå på bordet" - så sig til lille Lukas: "Jeg vil have, at du går ned på gulvet".

Herdis Palsdottir har et andet eksempel med, når dit barn larmer og laver ballade, så er det selvfølgelig hurtigt gjort at sige "Stop den larm", men langt mere effektivt at foreslå "Har du lyst til at tegne eller male?"

Hav mod til at være dig selv

Selvfølgelig er det ikke nogen enkel opgave at kende sine egne grænser og altid være klar med et ja, et nej eller et konstruktivt forslag til en god leg. Og det behøver du heldigvis heller ikke.

I de situationer, hvor dit barn spørger om lov til noget, og du er i tvivl om, hvad du mener, er det ifølge Herdis Palsdottir glimrende bare at sige "Det ved jeg ikke" eller "Det må jeg lige tænke lidt over". Mange forældre er hurtige på aftrækkeren med et nej, når de i virkeligheden ikke ved, hvad de vil, og de små poder gennemskuer lige med det samme, at der er plads til forhandling. Børn vil gerne samarbejde, så vær åben i forhold til, hvad du tænker, og hav mod til at være dig selv.

Det er en udfordring, fastslår Herdis Palsdottir, men hvis du vil udvikle dig som voksen, findes der ikke nogen bedre læremestre end børn, fordi de er så ærlige.

Tips til god kommunikation med dit barn

Herdis Palsdottir giver følgende gode tips, når forældre skal skabe en god kommunikation med deres børn:

• Tag lederansvar i alle voksensager, så barnet slipper for at gøre det
• Lad være med at involvere barnet, hvis det ikke har noget valg. Når din dattter er indsmurt i chokolade, er det ikke hensigtsmæssigt at spørge: "Skal vi vaske hænder nu?" - medmindre du accepterer et nej
• Vær tydelig ved at sætte jeg ind først i sætningen, så du tager ansvar for situationen
• Fortæl dit barn, hvad du vil have, det skal gøre - i stedet for at sige, hvad barnet ikke skal gøre
• Sæt ord på dine følelser. Det er trygt og afslappende for et barn at være sammen med voksne, som siger det samme, som de signalerer
• Hjælp dit barn med at sætte ord på sine egne følelser. Ved at du sætter ord på både egne og barnets følelser, lærer barnet hvad de forskellige følelser hedder
• Husk, at børn ikke behøver perfekte forældre, men nærværende og autentiske forældre

Vil du vide mere om at kommunikare med børn, har Herdis Palsdottir skrevet bogen 'Mød dit barn og alle dets følelser'. Du kan købe bogen her >>

Artiklen indeholder affiliatelink

Læs også:
Det SKAL du vide, når du taler med dit barn
De 7 største synder i børneopdragelsen
Slip for at skælde dit barn ud
Sådan siger du nej til dit barn - uden at sige nej
Sådan får du en ulvetime uden skrig og skrål