Familieliv
27. oktober 2014

Sådan støtter du dit bange barn

Familieeksperten Charlotte Højlund giver dig her 10 gode tips til at hjælpe dit bange barn til større selvværd og tryghed.
Af: Charlotte Højlund. Redigeret af Anne Romanelli
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/tumlinge-1-3-aar/foer-april-2013/2011-13-seksualitet-boern-1.jpg

Børns frygt skal tages alvorligt - uanset hvor ulogisk frygten er. For hvis du blot negligerer det bange og bekymrede barn, gør du det endnu mere utrygt og usikkert.

Det påpeger familieeksperten Charlotte Højlund. Hun giver her en række gode råd til forældre med særligt forsigtige og bange børn.

10 tips til at hjælpe dit bange barn

1: Forsigtige børn skal mere guides end presses. De har brug for at vide, at forældrene støtter og hjælper dem, når de har brug for det.

2: Respekter barnets personlighed. Ønsket om større mod er måske mere dit end hans.

3: Vis barnet, at det er o.k., som det er, og at det er i orden at have brug for mere tid for at turde prøve noget nyt.

4: Tro på, at barnet nok skal klare det.

5: Giv barnet tid uden at give op. I nogle henseender er det o.k. at insistere på, at barnet skal prøve noget bestemt (gerne sammen med dig). Men vær forberedt på, at det kan gå begge veje - enten vil barnet gerne prøve igen, eller også siger det, at det her gør det aldrig mere.

6: Når du anerkender barnet for dets personlighed, øges dets selvværd.

7: Vær der, hjælp barnet og anerkend, når det har gjort noget, du ved, det syntes
var svært.

8: Se på dig selv og din partner. Børnene spejler os, så hvis vi viser, at vi er ængstelige, vil de mærke det og reagere på det.

9: Tænk på, hvordan du selv var som barn. Måske var du også mere forsigtig end andre.

10: Lad være med at give barnet mærkater som 'den forsigtige', 'den generte', 'den lidt bange'. Sådanne mærkater er svære at komme af med igen.

Læs også: 7 tips til at hjælpe dit generte barn

Læs også