Familieliv
11. marts 2011

Værd at vide om ægteskab og testamente

Forskellen på ægteskab og testamente er primært, at de juridiske fordele kommer helt automatisk i det øjeblik, man gifter sig, mens samlevende selv skal aftale spillereglerne i et testamente.
Af: Mette Stepnicka. Magasinet Mor
https://imgix.femina.dk/media/f630bc05444646b085926a9bc0fa893c.jpg

Foto: All Over Press

Ægtefæller får automatisk arveret efter hinanden.

Hvis en af jer dør, arver den anden skattefrit, dvs. uden boafgift. Et testamente kan også give samlevende arveret, men den er ikke skattefri.

Hvis I har boet sammen i mindst to år, er boafgiften 15 procent. Har I boet sammen i kortere tid, er den højere.

Hvis I ikke er gift, men er samlevende med børn, kan I med et gensidigt testamente sikre jer, at hvis en af jer dør, arver jeres partner mest muligt og børnene mindst muligt.

Børnenes del af arven bliver båndlagt, til de er 18 år, så de har sjældent gavn af at få hovedparten af arven. Især ikke hvis det betyder, at den længst levende af jer må gå fra hus og hjem.

Ægtefæller med børn kan også have fordel af et testamente, eksempelvis hvis børnenes arv skal være deres særeje, hvis forældrene ønsker en særlig fordeling af arven mellem børnene, eller hvis forældrene vil tage stilling til, hvem der skal overtage forældremyndigheden, hvis de dør, før børnene er fyldt 18 år.

Sådan opretter I et testamente

Hvis I vil sikre jer selv, hinanden og jeres børn, men helst er fri for vielsesringen, er det vigtigt, at I opretter et testamente. En advokat med speciale i familie- eller arveret vil kunne udfærdige papirerne for jer. Husk at forhøre jer om prisen i forvejen, for det kan let koste mellem 3-8.000 kroner.

En billigere og nemmere løsning er at købe papirerne over nettet. Det kan enten være et færdigt standardtestamente eller et testamente, der skræddersys med advokathjælp online, hvis der for eksempel er delebørn inde i billedet.

I alle tilfælde skal testamentet attesteres af en notar i byretten. Det koster 300 kr. i notarialgebyr.

Kilder: Familieadvokaten.dk og MinAdvokat.dk

Når man er gift, kan man sidde i uskiftet bo. Det kan samlevende ikke, heller ikke selv om de opretter testamente.

Uskiftet bo vil sige, at arven til børn først gøres op, når begge parter er døde, eller når den længstlevende vil giftes igen.

Hvis I gifter jer, bliver I automatisk hinandens nærmeste pårørende. I bliver dermed begunstiget i hinandens forsikringer og pensioner, hvis en af jer dør. Det sker ikke automatisk for samlevende, så det skal meddeles direkte til pensionsselskabet, at I vil begunstige hinanden. Hvis man har boet sammen i over to år, og den ene part dør, udbetaler ATP 50.000 kroner til den efterladte.

Men kun hvis man i forvejen har oplyst ATP om, at man har en kæreste. Ægtefæller får automatisk formuefællesskab, så hvis I bliver skilt, har I begge krav på 50 procent af den fælles formue. Samlevende, der går fra hinanden, har som hovedregel ikke krav på en krone fra hinanden. Ejeren er udelukkende den person, hvis navn står på skødet eller kvitteringen.

Paradoksalt nok er det juridisk set nemmere at gå fra hinanden, hvis man er gift, end hvis man er samlevende. For når man er gift, er der helt klare regler for bodelingen, så det ikke er den 'stærke' part, der dikterer vilkårene.

Læs også