Familieliv
17. oktober 2014

Få en lykkelig familie - 6 gode tips

Konflikter i familien er uundgåeligt, men der er faktisk måder at holde dem på et niveau, så man kan ramme en høj grad af fælles lykke. En af USA's førende familieeksperter giver her 6 gode råd...
Af: Morten Nøhr Mortensen. Redigeret af Anne Romanelli
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/boernefamillie/2014/oktober/612x325familie.jpg

Foto: Pantherstock

Det kan være hektisk at være medlem af en børnefamilie. Både for børn og voksne. Men selv om tiden til tider kan være knap, kan det betyder rigtig meget for sammenholdet og trivslen, at man nogle gange lægger vasketøj og arbejde til side og fokuserer på at blive en lykkelig familie.

Nemmere sagt end gjort. Men en af USA's førende familieeksperter, Bruce Feiler, har nu samlet seks gode råd - eller hemmeligheder - som kan føre til en lykkelig familien. De er taget fra hans bestseller 'Hemmeligheden ved glade familier'.

Her er familieeksperters 6 råd til en lykkelig familie

1. Lav en erklæring
Sæt jer ned og sig: 'Okay, det her er vores 10 mest centrale værdier. Det her er den familie, vi gerne vil være; vi vil gerne være en familie, der ikke skændes hele tiden; vi vil gerne være en familie, der tager på sejlture eller camping', eller hvad det nu kan være. Får vi så opfyldt hver af de ting hver dag, hver uge, hver måned? Nej, det er ikke pointen. Pointen er, at når det går galt, så har vi et mål. 'Vi vil være en familie, der har det sjovt sammen. Har vi taget tid til at lege for nylig? Nej, det har vi ikke. Så lad os tage tid til at lege. Lad os gå ud at bowle, vandre eller stå på rulleskøjter'.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at stresse bedre

2. Del jeres familiehistorie
Hvor kommer vi fra? Hvordan var mors og fars opvækst? Og bedsteforældrenes? Spørgsmål som disse har langt fra kun til formål at stille vores nysgerrighed. Forskere på Emory (anset privatuniversitet i Atlanta, USA) har lavet en undersøgelse, som viser, at børn, som kender mere til deres familiehistorie, har en større tro på, at de kan kontrollere deres liv og en højere grad af selvtillid. Her handler det ikke bare om at slå fast over for hinanden, at man har en fantastisk familie. Forståelsen for, at mennesker helt naturligt har op- og nedture, giver børnene mulighed for at lære, at de også vil have op- og nedture. Det giver dem tillid til at tro på, at de også kan komme igennem dem.

LÆS OGSÅ: 5-årige ved, når du lyver

3. Hold ugentlige familiemøder

Alle familier har brug for et ugentligt bestyrelsesmøde, hvor samtlige 'aktionærer' er til stede. Det kan lyde som en forretningsstrategi, og det er det også. Men det virker. Vi stiller grundlæggende tre spørgsmål: Hvad fungerede godt i denne uge, hvad fungerede ikke så godt, og hvad kan vi blive enige om at arbejde på i den kommende uge? Hvis børnene opfylder målene, får de lov til at vælge en belønning. Efter disse tre råd er de fleste familier godt på vej. Men der vil uundgåelig komme til konflikter og skænderier. Det fører til fjerde råd.

LÆS OGSÅ: Sådan siger du nej til dit barn - uden at sige nej

4. Lær at skændes
Hvordan kommer man helskindet gennem et skænderi? Ifølge Bruce Feiler kan man her tage ved lære af professionelle forhandlingsstrategier. Han peger på tre stadier. For det første: Adskil alle. På forhandlingssprog hedder det 'gå ud på altanen'. Brug et øjeblik på at kigge tilbage på skænderiet, som om det fandt sted på en scene, og du står på balkonen og siger, 'Okay, hvad sker der egentlig her?'. Det formindsker følelser såsom vrede. For det andet: Bed dine børn om at komme på tre alternative løsninger. I forhandlingssprog hedder det 'udvid tærten, før du deler den'. Det tredje stadium er at 'bringe folk sammen igen'. Her skal børnene vælge den af de tre løsninger, de synes bedst om. Alt løser sig som regel bedre, når børnene får noget at skulle have sagt.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: Sådan styrer du udenom

5. Spis sammen
En nylig bølge af undersøgelser viser, at børn, som spiser middag med deres familier, er mindre tilbøjelige til at drikke, ryge, tage stoffer, blive gravide, begå selvmord og udvikle spiseforstyrrelser. Andre undersøgelser har vist, at børn, som deltager i familiemåltider, har et større ordforråd, bedre manerer, sundere kostvaner og bedre selvværd. Den mest omfattende undersøgelse om emnet er en rapport fra University of Michigan, som viste, at omfanget af familiemåltider er den vigtigste faktor for at klare sig godt i skolen og for ikke at få adfærdsproblemer. Her skal forældre til gengæld være opmærksomme på to ting: Forældre taler som regel to tredjedele af tiden, og den rolle skal byttes om, så børnene får mest taletid. Forældrene kan også med fordel lære deres barn et nyt ord hver dag, fordi et barns ordforråd har enorm indflydelse på, hvordan barnet klarer sig i skolen.

LÆS OGSÅ: Børn er ikke så kræsne, som vi tror

6. Gør forsøget
Det sidste råd er omtrent så indlysende som det første. Hvis du er nået helt ned til dette punkt, har du allerede brugt en del tid på at læse om råd til et bedre familieliv. Men hvad gør den familie, der dårligt har tid til at sætte sig ind i og huske alle de råd? De gør ganske enkelt bare forsøget, siger Bruce Feiler.
- Vi ved, at vi bliver nødt til at arbejde hårdt, hvis vi vil forbedre vores karriere. Og alligevel gør vi ikke det samme med vores familieliv. Vi siger 'Det er endestationen, de vil altid være der. Det vil altid være lidt stressende. Jeg affinder mig med det'. Nej. Hvis vi arbejder på vores familieliv og tager små skridt og forsøger at gøre det bedre, så kan vi faktisk gøre vores familier lykkeligere.

LÆS OGSÅ: Sådan får du hjælpsomme børn

Læs også