Familieliv
7. januar 2015

Få styr på aftalerne i (skilsmisse)familien!

Det kan være særdeles svært at holde styr på - og måske endda overholde - aftalerne i mange børnefamilier. Ikke mindst i skilsmissefamilien. Måske er løsningen for netop DIN familie her...
Af: Anne Romanelli
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/boernefamillie/skilsmissefamilieprim.jpg

Foto: Pantherstock


Mest læste artikler på MAMA.dk

Det siger dit barns navn om dig 8 udbredte babyråd, der bare er myterFamilievejleder: Hold ferie med dine børn

Når forældre beslutter sig for en skilsmisse, er det hårdt for alle parter - ikke mindst for børnene. Især hvis forældrene ikke kan kommunikere eller gør det på en yderst negativ måde.

Det kan komme til reel krig om, hvornår og hvor meget man skal se sit barn, og det kan være særdeles vanskeligt (hvis ikke umuligt) at nå til enighed om en aftale.

Læs også: Skilsmisse - sådan kommunikerer I omkring børnene

Og netop aftaler skal skilte par finde frem til mange gange - uanset om de vil det eller ej. Der skal planlægges, byttes eller flyttes aftaler vedrørende børnene, og det kan udvikle sig til et sandt kaos.

Styr på aftalerne i skilsmissefamilien

Det skete bl.a. for parret bag Delekalender.dk, som hver især gennemlevede alt dette for hhv. 8 og 9 år siden.

De så, hvordan deres familier gik i opløsning, og de skulle finde ud af en ny form for hverdag samt dét at undvære deres børn hver anden uge uden for meget kaos.

Læs også: Bliv en god forælder 'trods' skilsmisse

Det var sådan Delekalender.dk blev til. I 2007 begyndte arbejdet med at bygge en kalender, der udover at fungere som en daglig kalender kunne bruges som et værktøj til skilte forældrepar.

Målet med kalenderen var, at man skulle kunne se sin egen kalender, men også hinandens - og have muligheden for at dele den del af kalenderen, der vedrører ens børn med ekspartneren. Og det var ikke nok at denne kalender skulle hænge på væggen i to forskellige køkkener. Den skulle være mere anvendelig og give forældre adgang til den overalt - altså via nettet.

Sådan fungerer delekalenderen

Kalenderen, som du finder på Delekalender.dk, består af 1-20 kalenderkolonner, der hver især får sit eget navn.

Læs også: Skab trygge rammer for dit skilsmissebarn

Det kan være fornavne, 'mordage', 'fardage', særlige børnedage, fødselsdage, fælles aktiviteter mm. Man kan så redigere sin kalender, så man kan dele kolonner med andre, der bruger delekalenderen, og se et antal af egne og andres kolonner.

Hver kalender kan altså skræddersyes ud fra ens egne ønsker, og brugerne på sitet skriver bl.a., at de benytter kalenderen fordi:

* Det er svært at tale med deres eks, så de kan i stedet booke dage eller foreslå ændringer via kalenderen og bare skrive et 'OK' til deres eks.

* De har fuldt overblik over, hvornår de har børnene - også et år frem.

* De kan gå tilbage i kalenderen og se, hvordan fordeling og aftaler var flere år tilbage.

* De kan designe kalenderen som de vil med små overskuelige ikoner, der kan sættes ind på dagene.

* Ændringer ses med det samme, ligegyldigt hvor i verden du befinder dig.

* Bedsteforældre kan også oprette en kalender og få delt børnebørnenes kolonner, så de kan følge med i hvilken forælder, barnebarnet er hos.

Ikke kun for skilsmissefamilier

Udover skilte par, der udgør størstedelen af brugerne, bliver Delekalender også brugt af personer, der 'bare' har en travl hverdag, og som gerne vil have overblik over hvem i familien, der skal hvad og hvornår.

Læs også: Gode råd om skilsmisse - før, under og efter

Fordelen ved delekalenderen frem for papirkalenderen i køkkenet er, at så snart en person har ændret en aftale i sin kolonne, kan alle, der deler den samme kolonne, se ændringen med det samme.

Det er desværre ikke en gratis ydelse, men priserne er til at overkomme for de fleste - og det hele værd, hvis det kan skabe mere ro og harmoni i familien.

Læs mere om:

Læs også