DIY: Byg dit eget spisebord
BYG DIT EGET SPISEBORD
- Jeg har fået et helt specielt spisebord, som lige har den størrelse og stil, jeg godt kan lide, men det vigtigste er, at det er mit eget arbejde, og bordet vil nok følge mig resten af livet.
Bag ved bordet hænger et af Rachels malerier - se mere på rachelz.dk
Sådan gør du:
Til bordpladen er der brugt gulvbrædder, som er limet sammen, så de ikke forskubber sig. Bordbenene er lavet på en drejebænk. Tegn på stolperne, hvor du ønsker at dreje. Dæk efterfølgende de store revner med træspartelmasse. Hvis du vil undgå revner, skal du bruge limet træ. Bordbenene er dyvlet og limet fast til rammen, og efterfølgende er rammen fæstnet på bordpladen med vinkelbeslag. Til sidst har bordet fået olie og en hvid oliemaling.
Det har det kostet:
Stolperne er fundet, og gulvbrædderne var tilovers, da vi byggede sommerhus. Derudover skal der bruges en dåse maling og noget træolie.
TIP
Du behøver ikke kunne dreje dine egne bordben for at lave et unikt spisebord. Gå efter forskellige ben på et loppemarked, og mal dem. Så kan du nøjes med at lave bordpladen selv.