Femårig tisser i bukserne
Jeg er på bar bund, efter at vores datter på fem (snart seks) har tisset hyppigt i bukserne i ca. et halvt år. Hun er nu også begyndt at lave stort, og hun går med det, indtil vi opdager det. Det er svært at blive ved at bevare roen, når hun bare synes, det er interessant.
Hun er den ældste af vores tre børn. Vi har også en pige på fire og en dreng på tre måneder. Vi har mange gange prøvet at ignorere det og sige pyt, vi har skældt ud og lovet hende ting, men der er ikke noget, der hjælper.
Vi har været hos lægen, og hun fejler ikke noget (blærebetændelse eller lign.), men i 10 dage efter, vi havde været der, havde hun ikke noget uheld.
Hun er en viljestærk pige, som altid har kørt linen ud. Hun er konstant grænseoverskridende, og når vores overskud er størst, får hun masser af grænser: Et nej er et nej - konsekvensen er time-out og i løbet af fire dage har vi den sødeste og roligste pige, men så skruer hun op for tisseriet igen. Det er som om, at hun ved, at her kan vi ikke bestemme.
Hun skal i skole til sommer, og børnehaven siger, at hun er fuldt ud klar, at hun er en dygtig pige, men jeg synes, at det er synd for hende, at hun ikke går på toilettet, når hun skal. Når vi har prøvet faste toilettider, bliver det lidt bedre, men siger vi ikke, at hun skal gå på wc, så tisser hun i bukserne. Hvad skal vi gøre?
Den fortvivlede mor
Kære fortvivlede mor
I har problemer med jeres datter, som ikke altid går på toilettet, når hun skal. Det er godt, at I har været hos lægen, så I ved, at der ikke er fysiske problemer.
Der kan være flere grunde til, at hun reagerer, som hun gør, og derfor er det vanskeligt at give et endegyldigt svar. Men min umiddelbare reaktion på dit brev er, at du selv har meget fokus på styring og grænser, og at hun kører linen ud.
Jeg tror, at I skal prøve at vende tingene og i stedet glædes over hendes styrker og ressourcer. I kunne i en periode prøve at give hende særlig opmærksomhed - fx bare 10-15 minutter hver dag, hvor hun har den fulde tid. Ligesom I skal sige til hende, når I glædes over ting, hun gør. Det vil give hende følelsen af, at hun har jeres opmærksomhed på en positiv måde. Måske vil det medføre, at hun så ikke behøver tage den på den uhensigtsmæssige måde, det er, når hun tisser eller har afføring i bukserne.
Jeg synes også, I skal tale med hende om, at hendes adfærd kan medføre, at andre børn og voksne måske vil tage afstand fra hende, hvis hun lugter dårligt.
Det kan også være en god idé, at hun selv skal være med til at vaske sig og skylle sine bukser op, så hun på den måde bliver medansvarlig for de konsekvenser, hendes handlinger har.
Jeg håber for jer, at en øget positiv fokusering på hende vil medvirke til en løsning.
Susse Stuhr,
pædagogisk konsulent