Så mange føder uden at ane, de er gravide
Foto: Pantherstock
Gratisavisen Metroxpress har foretaget en rundspørge blandt ti af landets største fødegange for at undersøge, hvor mange danske kvinder, der hvert år føder et velskabt barn helt uden at vide, at de er gravide.
Svaret er ca. 10!
Gælder typisk unge piger
Kvinderne er typisk unge piger (i slutningen af teenageårene eller starten af 20'erne), som tager til lægen eller skadestuen med voldsomme mavesmerter og en idé om, at de har blindtarmsbetændelse.
Her bliver de hurtigt sendt videre til fødegangen med beskeden om, at de er i gang med at føde.
- Der er nogle, som ser meget lidt gravide ud, når de kommer og skal føde. De tænker måske bare, at de er blevet lidt tykkere, fortæller Vicechefjordemoder på Hvidovre Hospital, Trine Lind, til Metroxpress.
Nogle kvinder fortrænger graviditeten
Psykolog og jordemoder Susanne Ohrt, der selv har hjulpet tre børn fra uvidende mødre til verden, forklarer, at der i nogle af kvindernes tilfælde er tale om fornægtelse af graviditeten:
- Mange af dem oplever det som et reelt chok. Som mennesker er vi i stand til at opstille nogle fortrængnings- og beskyttelsesmekanismer af os selv, når vi befinder os i situationer, som enten er uhensigtsmæssige eller har for store konsekvenser for os, siger hun.
Hun bakkes op af Katrine Spiegelhauer, der har speciale i fødsels-psykologi:
- De her kvinder fortrænger eller overhører nogle signaler fra deres krop, og en meget forenklet forklaring vil være, at de - af forskellige årsager - ikke er tilstrækkeligt i kontakt med deres krop, forklarer hun.
Så mange føder helt uventet
- Region Sjælland (Roskilde, Holbæk, Nykøbing Falster og Næstved) = 0,5 om året (1 hvert andet år)
- Hvidovre Hospital = 2 om året
- Odense Universitetshospital = 1-2 om året
- Aalborg Universitetshospital = 0,5 om året (1 hvert andet år)
- Herlev Hospital = 1 om året
- Rigshospitalet = 2 om året
- Aarhus Universitetshospital = 1 - 2 om året
Her kan du købe graviditetstest over nettet >>
6 mærkelige tegn på graviditet:
Læs også: