Min fødsel: “Jeg var overvældet over, hvor ondt det gjorde”
foto: Privat
Om Ida:
Ida Gormsen er 25 år og sygeplejerske på Gentofte Hospital. Hun er kæreste med Jan-Ulrich og mor til Theodor, der er fire måneder.
Ida Gormsen havde så voldsomme veer, at hun kastede op flere gange, inden hun fødte sin søn, Theodor. Men kort efter hans fødsel var hun helt sikker på, at hun ville have en til.
"Jeg vågnede klokken fem om morgenen to dage inden min termin med noget, der mindede om menstruationssmerter. Det var ikke så slemt, så jeg fik både købt ind og pudset vinduer. Om eftermiddagen ringede jeg til min søster, som har født to børn. Hun sagde, at hendes veer var startet på præcis samme måde. Om aftenen fik jeg det virkelig dårligt og begyndte at kaste op. På det tidspunkt havde jeg haft veer i 14 timer - og så tog min kæreste og jeg på Rigshospitalet."
"Jeg var kun to centimeter åben, så vi fik besked på at tage hjem og slappe af. Jeg havde det virkelig dårligt og kastede op hvert tyvende minut. Da vi kom hjem, tog jeg et varmt bad. Så kom min søster, som skulle være med til min søns fødsel. Jeg havde det stadig ret dårligt, så vi tog tilbage til fødegangen, hvor de var søde at indlægge mig, selv om jeg ikke havde åbnet mig nok. Jeg var egentlig ikke nervøs for at føde, fordi jeg havde læst så meget om det. Men jeg var alligevel ikke forberedt på veernes smerte."
"Da vi kom tilbage til hospitalet, mødte den jordemoder, jeg havde gået hos ind på vagt. Det gjorde mig tryg. På det tidspunkt var klokken over 22, og klokken 23.30 fik jeg en epiduralblokade, som jeg havde ønsket. Det tog toppen af veerne. Jeg var ikke nervøs for at få en epidural, fordi jeg ved hvor mange, der får sådan en hver dag."
Hvordan opfører din krop sig efter fødslen? Læs mere her
"Klokken 01.30 var jeg helt åben. Men mit vand var ikke gået. Da jordemoderen kom tilbage fra kaffepause, prikkede hun hul på vandet, og så fik jeg presseveer. Jeg havde presseveer i 45 minutter, før jeg fødte. Jeg var ret overvældet over, hvor ondt det gjorde. Jeg kunne ikke tænke på noget andet. Jeg ved godt, det er en kliché, men da han kom ud, glemte jeg fuldstændig alle smerterne."
"Da jeg fik ham op på brystet, tænkte jeg bare: 'De skal jo have ham! De skal måle og veje ham!' Både min søster og min kæreste græd, da han kom ud. Det gjorde jeg ikke, jeg var overvældet og lykkelig over, at han var velskabt og dejlig. Han suttede på brystet med det samme, så det var, som det skal være. På vej hjem fra barselshotellet to dage efter, så jeg en helt nyfødt og sagde til min kæreste: "Jeg vil have en til". Det vil jeg stadig gerne. Det var en stor oplevelse at føde mit første barn."