Sukkersaltet laks med koriander og fennikelfrø
Foto: Lars Ranek
Sukkersaltet laks med koriander og fennikelfrø
Én eller to tynde skiver laks serveret sammen med den sprøde salat og lidt ristet rugbrød er en let og lækker forret.
(6 personer)
600 g fersk laks i et helt stykke
(bestilles hos din lokale fiskehandler)
2 spsk. sukker
2 spsk. salt
KRYDDERIER:
2 spsk. korianderfrø
2 spsk. fennikelfrø
citronpeber
SENNEPSVINAIGRETTE:
3 spsk. grovkornet peber
1 spsk. sherryvineddike
6 spsk. olivenolie
havsalt og friskkværnet peber
lidt sukker
FENNIKELSALAT MED ÆBLE:
1 lille fennikel skåret i helt
tynde skiver, på langs
2 røde æbler, skåret i tynde både
PYNT:
1 lille bundt kørvel
TILBEHØR:
6 skiver ristet rugbrød
Læg laksen i et fad med kant. Drys med sukker og salt, og lad laksen stå i køleskabet i minimum 10 timer.
Mal koriander- og fennikelfrø i en morter, og fordel dem over laksen. Drys med citronpeber, og stil laksen tilbage i køleskabet i minimum 8 timer.
Rør ingredienserne til vinaigretten sammen, og smag til med salt og sukker. Vend fennikel og æble i vinaigretten.
Skær laksen i tynde skiver (uden skind), og servér den med lidt fennikelsalat pyntet med kørvel. Giv ristet rugbrød til.
FLERE OPSKRIFTER