Sys Bjerre: Det koster på kærlighedskontoen at være kendt
Foto: Petra Kleis og Martin Tanggaard
Sys Bjerre, fem år, står i stuen og fremsiger flydende Halfdan Rasmussens digt "Noget om at være":
"(...) såfremt man blir født
som en brik i et spil
og Vorherre tar fat på en leg
hvor han spør hvem man syns
man bør være og vil,
er det klart jeg vil helst være mig."
- Mine forældre fandt hurtigt ud af, at jeg var god til at memorere, så jeg fremsagde digte, når folk kom forbi. Det var sjovt. Jeg har altid haft meget nemmere ved at lære ting med rytme. Hvis den lille tabel havde haft en melodi, havde jeg haft meget nemmere ved regning!
Der er hul på hendes strømpe. Højre storetå vil gerne ud. Hun piller lidt ved hullet og fortæller, at der er nogle, der ikke kan lide hende. At der ligefrem er nogle, der kan lide hende så lidt, at der er Facebook-hadesider mod hende. Fordi hun er Sys Bjerre.
Hadesider mod dig?
- Ja, jeg tror, der er fire-fem stykker. Det går sådan lidt op og ned i aktivitet. Jeg kan åbenbart provokere folks usikkerhed. Alene ved, at jeg er der.
Det koster også på kærlighedskontoen at være kendt. Det er lang tid siden, hun har haft en kæreste, siger hun. 26 år gammel har hun allerede indset det: "Det er bare mere kompliceret at være kendt i et forhold." Det er blevet sværere at hedde Sys Bjerre og finde sig en kæreste.
- Meget sværere. Meget mere mærkeligt. I Danmark kan jeg ikke møde mænd, som ikke har en forudfattet mening om mig, medmindre de har boet i en hule de sidste fire år. Det er så, hvad det er, og som regel kan jeg møde dem på en almindelig måde efter fem minutters samtale. Men jeg tror, det kræver en mand, der hviler meget i sig selv og er glad for det, HAN laver, at kunne være sammen med mig. Mange mænd føler sig nok nemt kastreret ved siden af sådan én som mig. Netop fordi den generelle opfattelse er, at det er finere at lave noget, som man bliver kendt for. Det er "finere" end f.eks. at være skolelærer.
Men det er nærmest en vedtaget sandhed, at man bør stræbe efter berømmelse?
- Jamen det er så sindssygt langt ude. For mig er det ikke finere at være popsangerinde, end det er at være en skidegod skolelærer. Men opfattelsen af, at det er finere at være i mediernes søgelys, ligger dybt i folk. En af mine gamle venner sagde om en af mine ekskærester: "Nå men han er jo bare Sys Bjerres håndtaske." Underforstået: Bare fordi han ikke var kendt, ville han altid blive benævnt som "Sys Bjerres kæreste" på billeder. Men det gør ham da ikke mindre værd!
Hvornår var du sidst lykkelig?
- I forgårs var jeg lykkelig. Som regel er jeg lykkelig mindst én gang om dagen. Så får jeg den dér lykkefølelse: Jeg har det så godt og er så stolt. Det er kun, fordi jeg lige har været syg med en virus, at jeg ikke har været lykkelig i dag og i går. Det har været virkelig frustrerende for mig ikke at kunne synge, for det er hele mit instrument, der ikke fungerer. Men det kommer tilbage. Og i forgårs var jeg på Statens Museum for Kunst, og solen skinnede helt vildt meget, og det var bare sådan smukt og godt, og jeg skulle mødes med én, jeg rigtig godt kan lide. Så var jeg lykkelig.
(Måske har Sys alligevel en ganske lillebitte potentiel kæreste?).
Så sætter hun sig ved klaveret og spiller Bachs "Præludium". Farvel og tak. Tak til Bach. Tak til Halfdan Rasmussen. Og tak til Sys Bjerre for at være - Sys Bjerre.