Se, lyt & oplev
22. december 2009

Den nye Sherlock Holmes

Der er action og ironi i luften når Robert Downey Jr. og Jude Law giver den som hhv. Sherlock Holmes og hans evigt trofaste Dr. Watson i Guy Ritchies nyfortolkning af den gamle klassiker.
Af: Rikke Rottensten
https://imgix.femina.dk/media/4b08887e1a424befa60296b2e53aa9ec.jpg

foto: www.sandrewmetronome.dk

Glem alt om en lidt aldrende detektiv, der tænker sig til det hele. Den nye Sherlock Holmes tænker måske nok en hel del, og han er vanvittig skrap til detaljer. Men han slår godt nok også en ret så proper næve, når det gælder. Og det gør det tit i et London under fuld industrialisering, med sociale brydninger og ondskaben lurende i hver en skummel gyde.

Guy Ritchies "Sherlock Holmes" er meget moderne, meget anderledes trods sin store loyalitet overfor det historiske, stemningen i det gamle London og detektiv delen. Men med Robert Downey Jr. som en ualmindeligt charmerende og helt uberegnelig udgave af den legendariske detektiv, og med Jude Law som en meget yngre og meget mere stærk Dr. Watson, er alt jo selvfølgelig anderledes.

De er ironiske, frække, elegante, vanvittige og i evig kamp mod hinanden og deres stærke venskab. Og så er "Sherlock Holmes" helt ærligt en dejlig, kærkommen forandring i den efterhånden meget slidte og klichefyldte krimigenre - det er tilbage til rødderne, med den moderne actionfilms twist og et cast man i bogstaveligste forstand kun kan forelske sig i.

ììììì(5/6)

Læs også