Aftensmad

Svamperisotto med pecorino

6. september 2012(Opdateret 06.09.12)
Af: af Louisa Lorang
Ugens torsdagsopskrift er svamperisotto med pecorino. Få opskriften her

Det skal du bruge (2 pers)

  • 400 g svampe, f.eks. kantareller, champignoner, østershatte
  • olie til stegning
  • salt
  • evt. lidt plukket timian
  • 1 lille løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakkede
  • olie til stegning
  • 2 dl risottoris
  • 2 dl hvidvin
  • 8 dl grøntsagsbouillon, gerne Herbamare
  • 100 g revet pecorino
  • salt og peber

ENDVIDERE

  • olivenolie
  • citronsaft
  • 100 g rucolasalat
  • pecorino

Vi har brugt pecorino til denne risotto. Det giver en kraftigere smag end med parmesan. Husk, at pecorino er meget salt, så smag forsigtigt til.

Fremgangsmåde

  1. Skær eller pluk svampene i mindre stykker, og rist dem gyldne og fine i olie i en stor, varm gryde.
  2. Krydr med salt og timian, og tag dem op af gryden.
  3. Sautér løg og hvidløg i lidt olie i den varm gryde, uden at de tager farve.
  4. Kom ris ved, og lad dem sautere med ganske kort, stadig uden at noget tager farve.
  5. Hæld hvidvin på, og lad den koge næsten væk.
  6. Hæld bouillon på, lidt ad gangen, indtil væden er næsten væk, og risene er næsten møre.
  7. Rør ofte undervejs.
  8. Kom svampene tilbage i gryden sammen med revet pecorino.
  9. Tag risottoen af varmen, og smag til med salt og peber.
  10. Vend rucolaen med en smule citronsaft og olivenolie. Anret risottoen toppet med høvlet pecorino og rucola.
  11. Servér resten af salaten til.

Se flere opskrifter på risotto her.

Læs også