Omelet med spinat og gedeost
Foto: Anders Schønnemann
3 æg
1 æggehvide
2 spsk. iskoldt vand
salt og peber
olie til stegning
100 g babyspinat
100 g blød gedeost
TILBEHØR:
100 g blandet salat
200 g små tomater, halverede
1 rødløg i tynde skiver
olie og eddike
rugbrød
evt. smør
Pisk æg, æggehvide, vand og salt og peber sammen. Hæld æggene på to varme pander med lidt olie (eller ad to omgange). Steg dem, til de begynder at stivne lidt i kanten. Fordel spinat og gedeost på omeletterne, og steg dem næsten gennemstegte (helt gennemstegte, hvis du vil være dobbelt sikker - men jeg kan godt lide dem lidt bløde).
Vend salat, tomater og løg med lidt olie og eddike, og servér straks omeletter med salat og rugbrød. Giv evt. smør til.
Opskriften er til 2 personer.
Få indkøbslisten til hele ugen her
UGENS ANDRE OPSKRIFTER