Lam og spinat i karry
Aftensmad

Lam og spinat i karry

2. maj 2012(Opdateret 02.05.12)
Af: Louisa Lorang
Ugens fredagsopskrift er lam og spinat i karry. Få opskriften her

Det skal du bruge (2 pers)

  • 300 g lammekød i terninger
  • olivenolie til stegning
  • 1 spsk. smør
  • 1 spsk. garam masala
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. let knuste fennikelfrø
  • 4 knuste kardemommekapsler
  • 1 spsk. revet ingefær
  • 2 fed hvidløg, hakkede
  • 2 løg i både
  • 125 g kokosmælk
  • ca. 350 g mosede tomater
  • 200 g små tomater
  • salt og peber
  • 100 g babyspinat

TILBEHØR

  • kogte ris, gerne fuldkorns-ris
  • mangochutney

Fremgangsmåde

  1. Brun kødet i olie i en stor, varm gryde.
  2. Kom smør ved, og tilsæt garam masala, gurkemeje, fennikelfrø, kardemomme, ingefær, hvidløg og løg.
  3. Lad det sautere kort, og tilsæt så kokosmælk og mosede tomater.
  4. Lad kødet simre under låg i ca. 1 time, eller til kødet er mørt.
  5. Tjek undervejs, om du skal tilsætte væde.
  6. Kom tomater og spinat i, og lad retten simre i yderligere et par minutter.
  7. Smag til, og servér straks med kogte ris og mangochutney til.

Se flere opskrifter med lam her.

Læs mere om:

Læs også