Modebrandet Margit Brandt åbner Flagship Store
Man kan godt tænke stort, selv om man kommer fra et lille land. Det er stil-ikonerne Margit og Erik Brandt et smukt eksempel på. Uden at skelne til hverken Paris, Milano, London eller New York skabte Margit Brandt i slutningen af 60'erne og frem til midt-firserne en unik skandinavisk og international stil, der satte Danmark på modens verdenskort. Resultatet var en stribe kollektioner, der førte Margit Brandt fra København over Paris og videre mod hovedkontoret i New York, med eksklusive butikker i modens vigtige storbyer verden over. Margit Brandt gik nemlig hele vejen.
Derfor åbner nu den første Margit Brandt Flagship Store midt i København, på adressen Sværtegade 3. Dørene åbnes i dag, d. 11/11 - 2011. Her vises hele Margit Brandt universet - som er så unikt, at hun tilbage i 1979 blev sammenlignet med store internationale designmastondonter som Yves Saint Laurent.
"I feel fashion should flatter and make people look great, no matter their age" Margit Brandt
Tilbage fra dengang står de fantastiske kollektioner, der den dag i dag fungerer som ikoner for perioden. Opmagasineret i et kæmpe lager findes samtlige kollektioner fra slutningen af 60'erne og frem til firserne. Det er dette unikke skattekammer, som Margit Brandt teamet i dag bestående af unge friske designere kaster sig over for at give nyt liv til Margit Brandt. Bevæbnet med blyanter, blokke og nye ideer har de skåret til, skitseret og ladet sig inspirere til nye kollektioner, med inspiration fra dengang hvor hele eventyret begyndte. Det er nye materialer og farvekombinationer, men stilen stadig Margit Brandt: Feminin uden at være sød - cool uden at være hård - og klassisk uden at være kedelig.
"Everything I design I want to wear myself" Margit Brandt