Stil
6. februar 2012

FEMINA til Copenhagen Fashion Week

Den københavnske modeuge er netop slut og FEMINAs modestylister Christine Sonne-Schmidt og Majbritt Olsen, samt assistenterne Maj Sander Erstrup og Pernille Buhl Jørgensen har naturligvis været på farten for at se på nogle af de kommende tendenser, som vi kan forvente os i efteråret 2012.
Af: Majbritt Olsen
https://imgix.femina.dk/media/bf227f1681354577af180895f3dc6834.jpg

Foto: Copenhagen Fashion Week & Majbritt Olsen

Igen i år valgte Audi at sponsorere modeteamet med en bil og denne gang en supercool Q7'er, som chaufføren Mathias kørte pigerne rundt i, så de let kunne komme fra det ene show til det andet.

Modeugen blev officielt sat i gang tirsdag aften, hvor Ecco afholdt årets Walk in Style Award på Københavns Rådhus med Ole Henriksen og ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen som værter. Mere end 300 spisende gæster så til, mens de nominerede blev præsenteret på storskærme mellem hver ret, ligesom et flot stylet modeshow blev afholdt med en lille overraskelse i form af en sprudlende Aura.

Se vinderen af Ecco Walk in Style Award 2012 her

Onsdag blev vi så præsenteret for de første 13 shows, heriblandt JewlsCPH, Kopenhagen Fur, Stine Ladefoged, Rützou, Spon Diogo, Wackerhaus og Henrik Vibskov.

De sidstnævnte var de mest interessante. Spon Diogo var så heldige at løbe af med Max Factors New Talent Award 2012. Brandet startede i august 2008 og har på få år slået sit navn fast også i udlandet, hvor de nu også er repræsenteret til de internationale modeuger. Selvom deres tøj denne gang var en anelse mere dæmpet i udtrykket, syntes vi rigtig godt om det alligevel. Trine Wackerhaus var tro mod sin stil og kommer med endnu en stærk kollektion, ligesom den altid humoristiske Henrik Vibskov bød på cool elementer.

4 tendenser du skal kende til efteråret 2012

Torsdag blev en lang dag med besøg på modemesserne og yderligere 14 shows. Tabernacle Twins, CPH Vision, Baum und Pferdgarten, Veronica B. Vallenes, Stine Goya, Bruuns Bazaar, Day Birger et Mikkelsen og Designers Remix var nogle af dem som afholdt shows.

CPH Vision var så absolut det sjoveste indslag den dag. Et show, som bød på alle de stærkeste AW12-tendenser og med en superhumoristisk start, i form af temamelodien fra 80'ernes TV-serie Dollars. Hele stemningen var fantastisk og med sne og en ægte sankt bernhard hund på podiet, kunne det næsten ikke gøres bedre. Designers Remix vandt helt sikkert for bedste location i form af Vilhelm Lauritzen Terminalen, dog kunne vi ikke helt genkende brandets DNA i tøjet, men det gjorde ikke så meget, for det så virkelig fint ud.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/a1cc220c6dbe4b30a1add0f294d41c92.jpg

Fredag havde vi igen 14 shows på programmet, hvoraf Edith & Ella, Gestuz, Gaia, Velour, Sand og By Malene Birger var de mest interessante. Gestuz valgte at have live-band til at akkompagnere modellernes indgange, mens Gaia valgte kirkeorglet i Nikolaj Kirke. Sand sørgede for en fantastisk fredagsstemning, mens By Malene Birger kørte ren Godfather-stil med små borde, fine lamper og champagne-køler til de heldige, som sad front row.

Alt i alt en fantastisk modeuge!

Læs også