Lyver du om, at du er ked af det, forvirrer du dit barn

Hvis du er ked af det, så stå ved det. Ellers lærer du dit barn, at dets fornemmelser ikke er rigtige.

Selv bittesmå babyer kan fornemme, hvis mor eller far er kede af det. Ifølge børnepsykolog Marie Elbinger Gramstrup registrerer spædbørn lyde og tonefald med sanserne uden nødvendigvis at forstå, hvad det går ud på. Og derfor mener mange, at det er en rigtig god ide at snakke med børnene om, hvad der sker - også selv om de er små babyer og ikke har noget sprog, siger hun.

- Man kan for eksempel bare sige "Mor er lidt ked af det lige nu. Men det går over igen". Hvis man anerkender sine følelser og fortæller barnet, hvad der sker med en selv, så sker der noget med ens krop og tonefald, der er godt for barnet. Det skaber ro hos barnet, at man er i overensstemmelse med sig selv, forklarer Marie Elbinger Gramstrup, der driver Børnepsykologisk Klinik i Århus.

"Jeg har grædt foran min etårige datter et par gange. Hver gang har det været afmagts-tårer, hvor der bare var for meget vasketøj, for meget opvask og for lidt mig. Den slags, synes jeg godt, at hun må se. Jeg kan sagtens holde om hende samtidig, og jeg taler også til hende og forsøger at forklare, at hendes mor er ked af det og ikke kan overskue tingene. Selv om hun ikke forstår ordene, så tror jeg, at meningen går igennem. Jeg sørger også for at holde hovedet oppe. Jeg knækker ikke helt. Jeg kan stadig tørre snot, skifte ble og kysse min datter. Verden bryder ikke sammen, fordi jeg er trist, og det - synes jeg - er et okay budskab at give til hende. Den store gråd? Den beholder jeg for mig selv".
Mor til pige på et år.

Dit barn kan mærke dine følelser
Jo større og mere bevidste børnene er, desto mere lægger de også mærke til forældrenes sindsstemninger, og desto mere er de i stand til at sætte ord på. I den forbindelse er det vigtigt at hjælpe børnene på vej. Hvis dit barn for eksempel spørger, om du er ked af det, så fortæl sandheden.

- Det værste, man kan gøre, er at benægte en korrekt fornemmelse hos barnet. For så kan barnet blive usikker på, om hans eller hendes fornemmelse for andres følelser er rigtig, siger Marie Elbinger Gramstrup. Derfor anbefaler hun, at man er ærlig.

"Jeg kan ikke skjule noget for mine børn. De har antennerne helt inde i maven på mig, og hvis jeg ikke er ærlig om mine følelser, men fremtvinger et kunstigt smil og siger "Nej, mor er ikke ked af det", når jeg er det, så fortæller jeg dem jo i virkeligheden, at dét, de mærker, er forkert. Her er et eksempel: Min søn kommer løbende ind fra haven. Jeg står og taler med min mand i køkkenalrummet og har grædt. Min søn kigger op på mig og spørger "Er du ked af det, mor?" og jeg svarer "Ja, jeg er lidt ked af det lige nu. Men det går over igen". "Ok" siger han og løber ud og leger igen. For mig at se, tager jeg ansvaret for mine følelser og fortæller ham, at jeg tager mig af det. Derfor har han ikke behov for at bruge mere krudt på det. Før i tiden blev børnene helt umulige eller begyndte at "klovne", hvis de kunne mærke, at der var noget galt. Men det er der ikke brug for, hvis jeg selv tager ansvaret og er ærlig. Nogle gange kræver de en forklaring, og så giver jeg dem én, hvis det er noget konkret, de kan forstå. Vi vil gerne lære vores børn, at alle følelser er i orden. Hvordan lærer de det, hvis mor altid er en klippe?".
Mor til tre drenge på ti år, syv år og tre måneder.

Hvis man altid benægter eller skjuler det for sit barn, når man er ked af det, kan konsekvensen blive, at det bliver svært for barnet at tackle svære og sorgfulde følelser - også som voksen.

- Mange mennesker lever fint uden sådan et beredskab et helt liv. Men i det øjeblik man kommer ud for en livskrise og ikke er vant til at tackle sorgfulde følelser, så vil nogle opleve, at det er rigtig svært, og at de har brug for hjælp til at komme igennem krisen, siger hun.

Læs også:
Sådan reagerer dit barn på din gråd på forskellige alderstrin
Test dig selv: Har du en fødselsdepression?