Familieliv
14. september 2012

10 løgne, forældre fortæller deres børn

Måske har du allerede hørt dig selv fortælle, hvordan for meget fjernsynskiggeri ødelægger synet. Eller også er du selv barn af forældre, der har stukket dig en lille løgn i håb om, at du ville gøre, som de syntes var bedst. Her får det sande svar på de 10 klassiske løgne, forældre hyppigst stikker deres børn!
Af: Magasinet Mor
https://imgix.femina.dk/media/websites/mama/2012-37-10-loegne-prim.jpg

1. For meget fjernsyn ødelægger dit syn
Denne påstand er blevet brugt til at få børn til at gå udenfor og få noget motion, og den har eksisteret, siden fjernsynet blev opfundet. Fakta: Hvis du ser meget fjernsyn, får du trætte øjne, fordi de muskler i øjet, der fokuserer, bliver trætte. Og voksne får det faktisk mere end børn.

2. Kaffe gør dig kort
Det er et mysterium, hvad denne myte er kommet af. Men en forklaring kan være, at forældre vil afskrække deres børn fra at drikke noget, der gør dem hyperaktive.
Fakta: Undersøgelser har vist meget om kaffes virkning på os, men ingen af dem har bevist, at det påvirker højden.

3. At knække fingre giver gigt
Det lyder ikke rart, når den ene finger efter den anden knækkes. Men en ting er, hvordan fingerknækkeriet opleves, noget andet er om det skader.
Fakta: At der kommer en lyd, når man knækker fingre, skyldes, at der er luftbobler i leddene, som popper. Men der er endnu ingen undersøgelse, som viser, at det øger risikoen for gigt. Det diskuteres dog, om det at knække fingre over længere tid kan give ledbåndsskader og nedsat grebsstyrke.

4. Hvis du sluger tyggegummi, bliver det i maven i syv år
Det er godt nok mange år at have boblegum liggende og skvulpe i maven!
Fakta: At tyggegummi bliver i maven så mange år, er der dog meget få tegn på. Det er korrekt, at tyggegummi ikke kan fordøjes, men på et tidspunkt vil det passere gennem fordøjelseskanalen sammen med andre madvarer, der heller ikke kan fordøjes. Man skal dog ikke sluge tyggegummi ofte, da det kan samle sig og blokere fordøjelseskanalen.

5. Hvis du går i vandet, lige efter du har spist, får du krampe
Denne påstand er blevet til ud fra en tese om, at når man spiser, strømmer blodet væk fra musklerne i maven og derved øges chancerne for kramper og drukning.
Fakta: Men det er ikke sådan, det hænger sammen. Kramper er oftest forårsaget af, at muskler bliver trætte, dehydrering og andre faktorer som mangel på natrium. Faktisk er der mere, der tyder på, at energi under træning kan reducere risikoen for kramper.

6. Hvis du går udenfor med vådt hår, bliver du forkølet
En rigtig populær, men usand myte.
Fakta: Du bliver forkølet af at blive smittet med en virus. Og det er bedre at komme ud end at være inde, da sandsynligheden for at blive smittet inde er større end ude, da man inde er tættere på andre mennesker.

7. At skele med øjnene gør dig skeløjet
En myte, der formentlig er opstået ved, at forældre ikke vil have deres børn laver mærkelige ansigter i offentligheden.
Fakta: At skele med øjnene er en aktivitet, der ikke kan blive permanent. De muskler, der holder dit øje på plads, vil blive trætte,
hvis du skeler meget med øjnene, og de vil på et tidspunkt falde tilbage i deres oprindelige position.

8. Hvis du nyser med åbne øjne, vil de falde ud
Et nys kommer med 100 km i timen.
Fakta: Men i praksis kan det altså ikke få øjnene til at falde ud.

9. Chokolade giver dig bumser
En bemærkning forældre bruger for at få deres børn til at spise sundt. Forestillingen kommer af, at fede fødevarer øger produktionen af hudfedt i huden.
Fakta: Dog har ingen undersøgelser bevist dette forhold. Bumser skyldes først og fremmest hormonelle forandringer, og hvorvidt du er disponeret for akne.

10. Gulerødder får dig til at se i mørke
At din syn bliver bedre til at se i mørke af at spise gulerødder er en af de mest populære myter. Den stammer fra Anden Verdenskrig, hvor succesfulde britiske piloter forklarede deres gode nattesyn med, at de spiste gulerødder. Men som med mange myter er der kun en snert af sandhed.
Fakta: Den lille sandhed består i, at gulerødder får deres farve fra be-carotene, som hjælper med at skabe a-vitaminer, der
forbedrer synet.

Læs også