Din hjerne ændrer sig, når du bliver mor

I århundreder har forskere interesseret sig for, hvordan kvinders adfærd ændrer sig, når de bliver mødre. Men først i de senere år, er man begyndt i højere grad også at udforske nybagte mødres hjerner - og der sker en hel del, viser det sig!

Pilyoung Kim, der er en af de fremtrædende hjerneforskere med fokus på netop nybagte mødres hjerner, forklarer således, at allerede under en kvindes graviditet øges aktiviteten markant i de hjerneregioner, der kontrollerer empati, angst og evnen til social interaktion.

Det er alt sammen med til at få en ny mor til at tiltrækkes sin baby, og det er dét, der får hende til at føle bl.a. overvældende kærlighed, kraftig beskyttelsestrang og konstant bekymring. Følelser, som i øvrigt også vil være stærkere, når en mor ser sit eget barn frem for andre børn.

At blive forælder er som at være forelsket

At blive forælder er - i hvert fald i hjernen - meget som at blive forelsket, fortæller Pilyoung Kim. Der sker nemlig nogle af de samme ting i hjernen, når man får en ny romantisk partner:

- Hjernens 'belønningscenter' lyser op, så snart den nybagte mor bare kigger på sin baby. Det gør, at hun har en naturlig og nærmest ustoppelig trang til at være sammen med sit barn hele tiden. Det er også dét, der får hende til at tale sukkersødt til sit barn og være ekstra opmærksom og kærlig over for barnet. Vi snakker og opfører os typisk også mere sukkersødt, når vi er forelskede og vil hele tiden være sammen med vores nye partner, siger hjerneforskeren til nyhedsmediet theatlantic.com.

Den største ændring i hjerneaktiviteten sker med en mors første barn, men det betyder ikke, at mødre nødvendigvis elsker deres førstefødte højest. Det er nemlig endnu uklart, om en mors hjerne på et tidspunkt går tilbage til 'status quo' før fødslen.

Sker det ikke, vil stigningen i de ovenstående moderfølelser naturligvis ikke være så markante anden gang.

Nybagte mødre er hypersensitive

Ved at klarlægge præcist, hvad der sker i en mors hjerne, kan man ifølge Pilyoung Kim også bedre forstå, hvorfor så mange nybagte mødre får en fødselsdepression - hvilket sker for omkring hver tiende kvinde.

Forskerne på området er specielt interesserede i den del af hjernen, der er kendt som amygdala. En del, der er knyttet til følelsesmæssige reaktioner som bl.a. frygt, bekymring og aggression.

I en normal hjerne vokser aktiviteten i amygdala i ugerne og månederne efter fødslen og er med til at gøre en mor hypersensitiv mht. babys behov: Hun vil gøre alt for at beskytte sit barn!

Og det er balancen i amygdala, der lader til at afgøre, om en mor udvikler en fødselsdepression.

Ubalance i hjernen kan føre til fødselsdepression

Hypersensitivitet er som udgangspunkt godt, da det gør en mor opmærksom på babys behov. Men det kan i visse situationer helt overtage kontrollen over kvinden og overrumple hende.

Det forklarer også, hvorfor mange i babys første måneder udvikler tvangshandlinger som at vaske hænder konstant eller hele tiden tjekke, om baby trækker vejret.

- Mange mødre får tvangstanker- og handlinger, fordi de er i en ny og ukendt situation, hvor de ikke kan kontrollere alt. Det prøver de så alligevel desperat på. De tænker konstant på deres barn. Er han rask? Syg? Mæt? Og kan man ikke finde svaret eller løsningen på dette, kan det føre til en følelse af utilstrækkelighed og i værste fald depression, siger Pilyoung Kim.

Læs også:
Du bliver klogere af at få børn
6 mødre taler ud: Sådan har mit barn ændret MIG!
'Nybagte mødre er røvirriterende'
Hormon gør nybagte mødre gale
5 råd til den nybagte mor