På barsel? Sådan undgår du at få pip!
På barsel og er du ved at være lidt træt af at synge "Lille Peter Edderkop", selvom dit publikum på et stk. baby godt nok er begejstret? Eller savner du lidt flere udfordringer end hvilken slags mos, den lille skal have i dag? Er du kort sat ved at få pip af at være på barsel?
Det kan en debattør på Mama.dk-debatten godt skrive under på. Sidst hun var på barsel gik det helt galt. Men hun er på barsel igen - og denne gang nægter hun simpelthen at blive skør i bolden af det. Tilbudsaviser er svaret på hendes sorger.
Debattøren "Shauvn" skriver nemlig på debatten:
- Jeg var helt ude første gang jeg havde barsel, 13 måneder er hårdt. Jeg nåede igennem Kafkas samlede værker (bibliotekaren kikkede måbende på mig, når jeg kom dagen efter med en færdiglæst bog (dette skete næsten 14. dage i træk). Jeg fik også lagt en del puslespil.
Læs også: På barsel? Forbered dig på stilheden
Gennemlæser tilbudsaviser
Men nu er Shauvn altså på barsel igen og har rent faktisk fundet en helt konkret løsning, så hun ikke blive helt tabt bag barselsvognen.
- Denne gang vil jeg ikke blive lige så skør i bolden af det. For jeg sætter mig små mål hver eneste dag. Jeg gennemlæser alle tilbudsaviserne (jeg bor i København) og så hver dag tager jeg ud i 1-2 af de butikker, der har tilbud, som jeg kan bruge derhjemme til maden. Når jeg er ude i butikkerne køber jeg kun det, jeg besluttede mig for, før jeg gik hjemmefra. På denne måde sparer jeg penge, jeg kommer ud af lejligheden hver dag, og følelsen for ikke at have betalt "normalprisen" for de dagligvarer jeg alligevel skal bruge er slet ikke en dårlig følelse (der er nærmest gået sport i det) Dette har holdt mig fra at "miste forstanden" af babyen og bleskift!
Find din egen løsning
Og der bliver opfordret til selv at være kreativ og finde lige præcis sin egen løsning på at undgå at få pip af at være på barsel.
- Det her har i hvert fald holdt mig mere på den "upippede" side mere end sidste gang. Men vi er alle forskellige, så hver mor på barsel må selv finde de små delmål man kan lave i løbet af barslen. Så kom i gang med at finde en løsning til dig selv.
Læs også: Barsel? Sådan får du afveksling