Træning og kost
12. august 2021

5 Trin til effektive maveøvelser

Maveøvelser behøver ikke nødvendigvis at handle om, at du skal lave så mange som muligt, for at din træning er god. Faktisk handler det i stedet om at få kvalitet i din træning, så du får lavet flere effektive maveøvelser.
Af: Bente Tromborg & redaktionen
5 trin til effektive maveøvelser

Udgivet første gang 12. oktober 2009. Foto: Shutterstock

Hvordan laver man gode maveøvelser? Og hvordan er teknikken til effektive og rigtige maveøvelser?

Det kan svært at finde den helt rigtige guide til, hvordan du udfører maveøvelserne korrekt.

Nedenfor har vi samlet 5 trin til, hvordan du laver effektive maveøvelser.

1. Effektive maveøvelser: Sug op i bækkenbunden

En stærk bækkenbund er med til at styrke både mave og lænd.

2. Træk navlen ind mod rygsøjlen, og lav en bred, flad mave

Dermed sikrer du dig, at du får fat i den tværgående mavemuskel, som er den mavemuskel, der holder de indre organer på plads, og som gør, at maven bliver flad.

3. Brug åndedrættet bevidst i dine maveøvelser

Pust ud, når du trækker mavemusklerne sammen, og sug ind, når du strækker ud. Når du bruger åndedrættet bevidst, er du helt "inde" i selve øvelsen.

Det øger kropsbevidstheden - og udbyttet af din indsats.

maveøvelser

4. Brug redskaber til dine maveøvelser

Når du skaber variation i din træning, skal musklerne "tænke" anderledes. Det betyder, at de vil blive brugt mangfoldigt og dermed styrkes optimalt.

Redskaber som den lille redondo-bold, den store bosutræningsbold, foamroller og elastikker kan varmt anbefales - og de kan alle købes via nettet.

5. Variér træningen og dine maveøvelser

Variation er alfa og omega. Du kan variere dine maveøvelser med redskaber, og du kan også variere ved at ændre udgangsstillingerne.

Lig på ryggen, stå på alle fire, eller stå oprejst eksempelvis på et balanceredskab. Lad i det hele taget fantasien blomstre.

Det skaber samtidig motivation.

Læs mere om:

Læs også