Træning og kost
10. april 2011

6 fif der booster din forbrænding

Hvis du vil tabe dig, er det vigtigt, at du forbrænder mere energi, end du indtager. Og for at hjælpe det på vej kan du stimulere omsætningen i kroppen – dit stofskifte – så du øger din forbrænding
Af: Caroline Fibæk
https://imgix.femina.dk/media/78b232793cc9438eaf62cd113b4e4d65.jpg

Foto: Istock

1. Dyrk motion
Når vi bevæger os og bruger musklerne, øges dannelsen af stofskiftehormoner, og vores celler reagerer samtidig mere effektivt på disse hormoner. Motion bedrer også kredsløbet, hvilket fører flere næringsstoffer ind i vores celler og dermed booster vores stofskifte.

2. Sved
At svede - enten som følge af træning eller sauna - øger din forbrænding og afgifter samtidig kroppen for affaldsstoffer, som kan hæmme dannelsen af stofskiftehormoner.

Køkkenvægt

Hold styr på, hvad du spiser. Køb køkkenvægt med kalorieberegner i feminashoppen.dk

3. Indtag Urter, tang og te
Flere forskellige urter styrker din forbrænding, bl.a. chili, gurkemeje og ingefær. Tang indeholder meget jod, som er essentielt for et velfungerende stofskifte. Grøn te har også vist sig at booste forbrændingen.

4. Spis mindre, men oftere
Spis gerne 5-6 mindre måltider fordelt over dagen, i stedet for 3 store måltider. Det holder din forbrænding stabil.

5. Stabilisér dit blodsukker
Udeluk alt sukker, hvidt brød og stivelsesholdige produkter som f.eks. pasta, kage og hvide ris. Mangel på mineralerne krom og vanadium kan bl.a. give ustabilt blodsukker.

6. Sov nok
Sover du mindre end 7 timer i døgnet, nedsættes dannelsen af hormoner, som stimulerer vores stofskifte.

Relevante links
Tab dig med en kostplan

Tænk dig sund, slank og super rask

Læs mere om:

Læs også