Træning og kost
7. september 2012

Sådan sparer du 27.000 kalorier årligt

Undgår du at bruge smør på brødet, kan du spare tusindvis af kalorier om året
Af: Mia Qvist Scheelsbeck, Alive.dk
https://imgix.femina.dk/media/451aa80f0fe545f8a2d4c5fe2f960720.jpg

Foto: All Over Press

Det er svært at undvære smør på brødet, men der en del kalorier at spare, hvis man alligevel gør et forsøg.

Spiser du to stykker brød dagligt med fem gram smør på, bliver det nemlig til 27.000 kalorier om året, viser tal fra kk.no. Og det er kun, når smørret regnes med.

Kickstart din vægttab - få opskriften på kålsuppekuren her

- Det er jo et mættet fedtstof ligesom stegemargarine og fedtkanten på en kotelet. Og det er medvirkende til, at blodårene lettere forkalker, siger Lisa Bolting, der er chefdiætist på Slankedoktor.dk, til Alive.dk.

Gode erstatninger til smør
Vi skal have noget fedt i vores kost - det skal bare være det umættede fedt.

- 20 pct. af de kalorier, vi indtager, skal være fra fedt. Men det skal helst være umættet. I stedet for smør kan du f.eks. bruge en light smøreost, og i en bagt kartoffel kan du røre en creme fraiche op med krydderurter, foreslår Lisa Bolting.

Hun mener dog ikke, at man nødvendigvis behøver at leve uden smør, hvis det er noget, man virkelig nyder og hygger om.

Opskrift: Sund chokolademousse

- Spiser man rundstykker en gang om ugen med smør, så gør da det. Det er det daglige, der er det væsentlige. Generelt vil jeg dog sige, at der ikke behøver at stå en pakke smør i en almindelig families køleskab, siger Lisa Bolting.

Andre sunde alternativer til smør er f.eks. avokado, sennep, light mayonnaise og pesto.

Læs mere om:

Læs også