Sundhed
16. februar 2012

Zenia's yogaeventyr 3

Zenia har begivet sig ud på lidt af et eventyr. Hun har nemlig besluttet sig for at tage en uddannelse som poweryogainstruktør i USA. Du kan læse med de næste mange uger, hvor hun fortæller om sit nye liv og uddannelse i USA
Af: Zenia Santini
https://imgix.femina.dk/media/2985271104e2468e978081cf711fa367_13.jpg

Søndag den 5. Februar 2012

God morgen yoga

Igen starter vi dagen med meditation. Så skulle vi ellers igennem en hård omgang træning. Vi startede kl. 12.30 lige på og hårdt, med skiftevis at gå igennem en 10 minutters yogasekvens, som vi skulle skiftes til at undervise hinanden i. Meget af det samme som vi gik igennem i går, men med flow og bevægelse.

Fordi vi er 45 yogi'er bliver det til 7 timers konstant træning. Da det er min tur til at undervise, er jeg slet ikke nervøs, som jeg var i fredags. Som underviser mærker jeg en kraftfuld energi, som jeg har lyst til at give videre. Jeg synes, det går rigtig godt og jeg nyder, både at give og tage imod undervisningen.

Jeg får drukket et par kokosvand,
som er super gode for elektrolytbalancen
(mineralbalancen) og holder mig godt hydreret
https://imgix.femina.dk/legacy/media/bb0e9b9e58904401be51b93a3c61b102.jpg

Superbowl New York Giants Vs. New England Patriots

Superbowl, en stor begivenhed i USA. Specielt i Boston, fordi deres hjemmehold New England Patriots er i finalen. Jeg skal selvfølgelig se kampen sammen med min mand. Han er jo helt oppe at ringe over det. Jeg ser generelt mest sport for stemningens skyld. I den kategori er jeg ret håbløs. Jeg er typen, der lader sig rive med og kommer til at juble, når det forkerte hold scorer. Sommetider til stor gene for resten af selskabet…. Hvis du har set tipsreklamerne på TV (der er så meget kvinder ikke forstår)? Det er totalt mig!

Nu vel, i aften står den på super bowl. Min mand har været så pædagogisk at tegne og fortælle reglerne for mig på pap. Jeg er så klar til min første superbowl kamp - og alt det der, som jeg ikke forstår.

Læs Zenia's yogaeventyr nr. 2 her

https://imgix.femina.dk/legacy/media/8f316a6474364a148b0e4d70ab91759c.jpg
Hørt i yoga-studiet:
Yoga handler ikke om at være perfekt, men at indse, at den du er, altid har været nok

Velkommen til min verden.
XX Zenia

Zenia er vild med poweryoga

Læs alt om yoga

Læs også: Følg Zenia på hendes livs yogaeventyr.

Læs mere om:

Læs også