Zenia's yogaeventyr 1
Fredag d. 3. Februar 2012
Yoga Yoga Yoga
I dag starter yogauddannelsen. Jeg er så spændt. Tasken er pakket. Klokken 15 spiser jeg frokost, så har jeg 3 timer til at nå at fordøje måltidet inden jeg starter. Yoga på fuld mave = no go. Med yogamåtten på ryggen, tager jeg ned og fanger min subway, "The T", som den hedder her i Boston. Det er kun et stop.
På vejen forestiller jeg mig forskellige scenarier, af hvad jeg kan forvente af uddannelsen. Den workshop jeg var til sidst, var meget "amerikansk" i mangel på et bedre ord.
Jeg oplevede egentlig bare, at der var store kulturelle forskelle under workshoppen. Det gjorde mig lidt anspændt, fordi jeg ikke er fan af klapsalver hver gang, der er nogen der siger noget. Jeg følte mig presset til at hoppe med på vognen af emotionelle historier, som alle andre delte i gruppen. Nogle mere emotionelle end andre. Jeg gjorde det ikke, fordi jeg ikke følte mig følelsesmæssigt berørt under workshoppen. Jeg fik fornemmelsen af at lærerne var lidt skuffede/irriterede over min manglende livshistorie, og blev ved med at opfordre til at dele personlige åbenbaringer. Som jeg ikke havde nogen af. For mig var det bare YOGA! Og nu er jeg igen på vej ud i ukendt terræn.
Prana Power Yoga
Jeg ankommer til Prana Power Yoga, som er yogastudiet, der skal stå for min uddannelse. Jeg føler mig tryg, allerede da jeg træder ind i rummet. Undervisningen går i gang med det samme. Vi går igennem en yogasekvens som bliver demonstreret i midten af lokalet. Derefter følger der en 3 timers yogasession. Alle, inklusiv mig selv, skal instruere samtlige yogier i selvsamme sekvens. 45 mennesker knap og nap. Det er angstprovokerende, at blive kastet ud som underviser. Det hjalp at trække vejret dybt. På trods af nervøsiteten, gik det fint. Og så hjalp det selvfølgelig også at vide, at der var 44 andre hoveder, som havde det på præcis samme måde som jeg.
Til det, kan jeg tilføje, at jeg netop har læst, at øverst på listen over menneskets største frygt, ligger frygten for offentligt tale. Det kender jeg godt! Derfor siger jeg altid: Man skal gøre én ting hver dag, der er skæmmende. Øvelse må jo gøre mester.
Aftensmaden i dag? En salat med gedeost, der blev spist på sofaen.
Jeg er SÅ klar til en ny dag med yoga i morgen.
Yoga handler ikke om at være perfekt, men at indse, at den du er, altid har været nok
Velkommen til min verden.
XX Zenia
Læs også: Følg Zenia på hendes livs yogaeventyr.