Test din babys udvikling - 5 lette forsøg!

Forsøg 1: Svar 'under pres'

Fra 0 til 6 måneder

Læg dit barn på ryggen og pres dine tommelfingre ned i midten af barnets håndflader i nogle sekunder.

Hypotesen er, at dit barn vil åbne munden.

Videnskaben bag: Forskning har vist, at de fleste babyer udviser denne reaktion, kendt som Babkin-refleksen, når der bliver lagt et pres på deres håndflader. Babkin-refleksen har en meget praktisk anvendelse for forældre: Hvis din nyfødte ikke spiser så godt, så prøv at lægge et lille pres i håndfladerne for derved at få barnet til at åbne munden for at amme eller tage imod en flaske.

Forsøg 2: Hold snor i bevægelserne

Fra 2 til 4 måneder

Læg dit barn på ryggen i tremmesengen og bind et bånd løst om et af dets håndled. Sæt den anden ende af båndet fast på en uro over sengen (af sikkerhedsmæssige årsager skal du blive ved dit barn under hele forsøget og fjerne båndet bagefter).

Hypotesen er, at dit barn snart opdager, at når det bevæger sin arm, vil uroen også bevæge sig. Bevægelserne vil dog variere alt afhængigt af alderen.

Videnskaben bag: Japanske forskere udførte i 2006 eksperimentet på 2-4 måneder gamle babyer for at finde frem til babyernes forståelse af årsag og konsekvens. Man fandt ud af, at babyernes bevægelser hurtigt blev mere nuancerede: De 2 måneder gamle babyer bevægede begge arme og ben i samme grad, de 3 måneder gamle babyer bevægede deres arme mere end benene, og de 4 måneder gamle babyer bevægede mest den arm, hvor båndet sad fast. Du kan gentage dette forsøg hver måned for at se, hvordan dit barns forståelse af årsag og konsekvens udvikler sig med alderen.

Forsøg 3: Lad fødderne tale

Fra 2 til 6 måneder

Ryst et raslende stykke legetøj tæt nok på dit barn til, at det kan række ud og røre det med sine hænder. Ryst det herefter tæt nok til, at barnet kan røre legetøjet med sine fødder, når det bevæger dem.

Hypotesen er, at dit barn vil være i stand til at røre legetøjet med sine fødder omkring en måned før, at det kan række ud og nå det med sine hænder.

Videnskaben bag forsøget: Det har længe været opfattelsen, at babyer får kontrol med deres krop fra toppen og ned: Dvs. først hoved og hals, så arme og hænder og til sidst ben og fødder. Men dette eksperiment, som forskere udførte i 2004 på foranledning af magasinet Infant Behavioral Development, antyder, at det ikke er så ligetil. I gennemsnit var babyerne i forsøget i stand til at røre legetøjet med deres fødder, når de var 11,7 uger gamle, mens de kunne række ud og tage fat i legetøjet med hænderne, når de var 15,7 uger gamle. Forklaringen er, at hofterne har en mere begrænset bevægelsesevne end skuldrene, så det er lettere for barnet at lave bevidste benbevægelser og dermed mestre denne evne hurtigere.

Forsøg 4: Jeg vil have, hvad du vil have!

Fra 6 til 12 måneder

Placér to ens stykker legetøj foran dit barn og lad det se, at du vælger et af dem. Når du bevæger din hånd hen mod det første stykke legetøj, så brug negative ansigtsudtryk (rynken på næsen, rysten på hovedet) for at vise, at du ikke er interesseret i det, og undgå at tage legetøjet. Brug herefter positive ansigtsudtryk (smil, løftede øjenbryn), mens du tager fat i det andet stykke legetøj og leger med det. Læg herefter legetøjet tilbage og lad dit barn vælge mellem legetøjet.

Hypotesen er, at dit barn er mest tilbøjeligt til at tage det samme stykke legetøj, som dig.

Videnskaben bag: Forskning fra 2008, på foranledning af magasinet Developmental Science, viste, at mere end halvdelen (58 procent) af 'forsøgsbabyerne' valgte det samme stykke legetøj som den voksne, hvilket peger på, at babyer baserer deres egne behov på, hvad andre lader til at foretrække. Dit barn bruger altså dig som rollemodel allerede i en meget tidlig alder, så vær allerede tidligt opmærksom på, at dine handlinger er nogle, du gerne vil have, at dit barn kopierer.

Forsøg 5: Grimasser der passer

Fra 6 til 24 måneder

Sæt dit barn i en højstol og brug et øjeblik på at kommunikere positivt med det: Smil, syng og snak. Vend derefter hovedet væk i et kort stykke tid. Når du vender hovedet mod barnet igen, så kig på det med et neutralt udtryk.

Hypotesen er, at dit barn vil forsøge at kommunikere med dig ved at smile, pludre og række ud efter dig. Men barnet vil så hurtigt blive forundret over dit udtryk og rynke på panden, gabe, kigge væk eller endda græde. Når du så atter interagerer positivt med barnet, vil det hurtigt blive glad igen.

Videnskaben bag: Forsøget viser, at selv helt små børn har en basal forståelse for, hvordan social interaktion virker, og kan forbinde ansigtsudtryk med følelser. Vær derfor opmærksom på at bruge de rette udtryk, når du kommunikerer med dit barn. Hvis dit barn har svært ved at forstå, at det gør ondt på dig eller andre, når han eller hun bider eller slår, så brug grimasser, der kan hjælpe barnet med at forstå det.

Kilde: Parents Magazine

Læs også:
Motorik: Hvad kan din baby hvornår?
Sådan udvikler din baby sig de første to år