De sætter den vilde dreng ved siden af den stille pige. De aner ikke, hvor store konsekvenser det har for begge børn

Anders Winthers datters yndlingsleg er tæsk. Hun elsker at tæske løs på sin far mindst lige så meget, som hun elsker at klatre i træer og styrte rundt på legepladsen.

Jeg taler med Anders, mens han er i universitetsparken i Aarhus med sin datter. Han prøver at koncentrere sig om mine spørgsmål, mens hans datter leger lidt for tæt på søens kant.

- Du bliver våd, hvis du falder i, advarer han grinende. Datteren er er helt upåvirket af risikoen.

- Hun elsker at lege vildt, fortæller Anders, som bor i Aarhus med sin kone Selva og deres datter Taina.

Anders har bevidst prøvet at opdrage sin datter udenom kønsnormerne, fordi han mener, at den stereotypiske opfattelse af piger er ødelæggende for udviklingen af deres selvværd og fysiske intelligens.

Men ifølge en række eksperter lever kønsnormer i bedste velgående i de danske børneinstitutioner og skoler, og disse normer har stor betydning for børnenes trivsel og faglige udvikling i skolen.

Kløften mellem drenge og pigers faglige udvikling og trivsel er voksende, og det er især drengene, der sakker bagud.

I 2022 nedsatte daværende børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en ekspertgruppe til at udarbejde en rapport om betydningen af køn for den faglige udvikling, læring og trivsel i dagtilbud, folkeskoler og ungdomsuddannelser.

Ifølge rapporten kan man allerede observere en forskel på drenge og pigers sproglige udvikling i børnehaven, og 70 procent af de børn, der starter senere i skole er drenge.

Rapporten viser også, at drenge generelt får lavere karakterer end piger, og at der er forskel på, hvilke uddannelser og karriereveje drenge og piger bliver vejledt om i studievejledningen.

Ekspertgruppen kan spore disse forskelle på drenge og piger direkte tilbage til socialiseringen i den tidlige barndom. Der er nemlig stadig meget traditionelle forståelser af, hvad en “rigtig dreng” og en “rigtig pige” er og bør være.

- Der er nogle stereotype forestillinger om, hvad det vil sige at være feminin og maskulin, og de stereotyper lever i bedste velgående, siger Jacob Graack. Han er ikke en del af ekspertgruppen, men forsker og underviser i køn, seksualitet og mangfoldighed på pædagoguddannelsen i København.

Ekspertgruppens rapport indeholder 21 anbefalinger om, hvordan dagtilbud og skoler kan arbejde med ligestilling og dermed modvirke kønsnormer og stereotypiske forestillinger om drenge og piger.

Cecilie Nørgaard, som er kønssociolog og forfatter til bogen Han, hun, hen fortæller, at vores samfund er bygget op om normer, som sætter rammerne for menneskers adfærd og identitet.

- Det er stereotypiske forståelser, som eksisterer i vores samfund, og som børn og unge vokser op med og socialiserer sig igennem, fortæller hun og fortsætter:

- Hvis vi har en idé om, at drenge ikke kan finde ud af at sidde stille på en stol, så er det også sådan vi socialiserer dem, og så skaber vi et rum for den adfærd, siger hun.

Det er blandt andet det, som Jacob Graack ser og hører, når han er ude og besøge pædagoger i dagtilbud.

- Vi italesætter drenge, som nogle der er vilde, og piger, som nogle der er stille, og så er det også sådan virkeligheden bliver. Det betyder bare, at børnene ikke får muligheden for at være andet end det.

Han illustrerer det med et eksempel, som han ofte ser i både børnehaverne.

- De voksne placerer en pige mellem to urolige drenge. De voksne fortæller hende indirekte, at det er hendes ansvar at skabe ro og orden og holde styr på drengene. Vi pålægger pigerne i en meget tidlig alder et ansvar for at skabe ro, og desuden gør vi drengene en bjørnetjeneste, fordi vi ikke hjælper dem med at udvikle evner til at sidde stille, udvise empati og omsorg.

Derfor er han ikke overrasket over, at pigerne er dygtige i skolen og uddanner sig inden for omsorgsfag, og heller ikke, at drengene gør det stik modsatte.

- Det fører direkte ind i et kønsopdelt arbejdsmarked, siger Jacob Graack.

Det samme ser han, når pædagogerne kalder drengene ud på legepladsen for at brænde krudt af, mens pigerne bliver indenfor og laver perleplader.

- Drengene har generelt en dårligere finmotorik, mens pigerne har en dårligere grovmotorik, siger han og fortsætter:

- Man skal ikke tvinge piger til at klatre i træer eller tvinge drenge til at klippe klistre, men man skal give dem muligheden og understøtte dem i, at de kan begge dele.

Derfor efterspørger eksperterne bag rapporten bedre muligheder for videre- og efteruddannelse af pædagoger og lærere, så de kan informeres om konsekvenserne af de kønsnormer, som mange af dem slet ikke er bevidste om, at de pådutter børnene.

Selvom det er Jacob Graacks oplevelse, at mange fagfolk støtter op om ligestilling af drenge og piger, er det langtfra i alle institutioner, at det rent faktisk praktiseres. En undersøgelse af BUPL viser nemlig, at det stadig er halvdelen af alle pædagoger, der kønsopdeler børn.

Denne kønsopdeling kan Anders Winther genkende fra sin egen datters børnehave.

- Selv i mit barns insititution, hvor de virkelig er opmærksomme på det her, sker det.

Han fortæller også, at hans datter ofte bliver mødt med kønsnormative kommentarer fra de andre børn.

- Det er irriterende, at hun skal tage den kamp hver dag, når de andre børn siger, at hun har en drenge-madkasse, fordi der er en dinosaur på den. Der går pædagogerne heldigvis ind og siger, at det er der ikke noget, der hedder.

Der er ét spørgsmål, der hersker blandt skeptikere i debatten om kønsreflekteret pædagogik.

Skal det nu være et problem, hvis drenge bare gerne vil være “drengede” og piger bare gerne vil være “pigede”?

- Det er ikke et problem, at et barn er stereotypt. Det er et problem, hvis et barn kun får muligheden for at være stereotypt, siger Cecilie Nørgaard.

Alligevel møder eksperternes anbefalinger om kønsreflekteret pædagogik stor modstand.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) afviser de fleste af rapportens anbefalinger og udtaler til Berlingske, at en implementering af anbefalingerne vil gøre skolen til en kønspolitisk kampplads.

- Der er nogle meget stærke holdninger, når vi diskuterer køn og identitetspolitik, og det er vigtigt for mig, at folkeskolen ikke gøres til en arena for de diskussioner, siger Tesfaye.

Det er en misforståelse af, hvad en skole er og bør være, mener Cecilie Nørgaard.

- Skolen er allerede en politisk kampplads. Den overordnede idé med skolen er at danne børn til demokratiet, og ligestilling er en helt central søjle i vores demokrati, siger hun.

50 fagfolk, heriblandt Jacob Graack, kritiserer Tesfaye for fuldstændigt at afskrive en rapport, som hans eget ministerium har bestilt, i en kronik i Berlingske.

- Når han udtaler sig om rapportens kønsreflekteret pædagogik, så aner han ikke, hvad han snakker om. Han har slet ikke sat sig fagligt ind i det. Det er utroligt ødelæggende for det, vi går og laver, siger Jacob Graack.

Noget af det eneste, som eksperterne og ministeren er enige om, er, at der skal mere mandligt personale ind i institutionerne. Men hvorfor der skal mere mandligt personale ind, er de ikke enige om.

- Tesfaye vil have, at mænd skal ind i institutioner for at være mænd. Ikke for at være pædagoger, siger Jacob Graack og fortsætter:

- Han hænger det op på, at en mand kan gøre en forskel for en dreng, bare fordi han er en mand, og så er vi tilbage i den her kønsstereotypiske fortælling. Det er desuden et angreb på mandlige pædagogers faglighed.

Han forklarer, at så længe drenge og piger bliver behandlet forskelligt af pædagoger, såvel mandlige som kvindelige, så har vi ingen chance for at gøre op med et kønsopdelt arbejdsmarked.

Det er Cecilie Nørgaard enig i:

- Hvis Tesfaye vil have et mindre kønsopdelt arbejdsmarked, så er der brug for meget mere vidensformidling om kønsstereotyper. Hvordan skal drengen lære omsorg, hvis vi ikke er klar over, at vi fratager ham muligheden?, siger hun.

Der er dog lang vej igen, mener Jacob Graack og Cecilie Nørgaard, som begge påpeger, at begreber som normkritik, identitetspolitik og wokeness er blevet fordrejet i den offentlige samtale.

- Hvis flertallet af danskere går og tror, at det er farligt med normkritik, så er det klart, at vi ikke kommer nogle vegne, siger Jacob Graack.

Cecilie Nørgaard forklarer, at mange tror, at en implementering af kønsreflekteret pædagogik vil resultere i, at børn bliver kønsforvirrede og ikke længere må identificere sig med sit biologiske køn.

- Det er der jo ingen, der er interesseret i, siger hun og fortsætter:

- Det handler om at forstå, hvad det er for nogle normer omkring køn, der er på spil i vores samfund, og hvordan de står i vejen for, at vi kan udvikle os frit og lige, siger Nørgaard.

femina har forelagt Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kritikken, som udtaler følgende i et skriftligt svar:

"Alt dette kønspolitik kan hurtigt blive meget akademisk og kompliceret.

Mine holdninger er egentlig rimelig simple: Jeg ønsker, at der skal ansættes flere mænd i børnehaven. Fordi børn har godt af at møde både feminine og maskuline værdier i deres opvækst.

Jeg synes ikke, det er et problem, hvis en pige vil gå i lyserødt og lege med dukker. Ligesom jeg ikke synes, det er et problem, hvis drenge vil lege med brandbiler.

Det skal børnehaven ikke forsøge at modvirke og problematisere.

Jeg har i øvrigt læst i Jacob Graacks bog “Normkritik i pædagogisk praksis”. Og vi to bliver nok ikke enige lige foreløbigt."

Artiklen er opdateret mandag kl. 15.35. Anders Winther har uddybet, at han oplever, at den institution hans datter går i generelt er meget opmærksomme og dygtige til at undgå kønsstereotyper.